Toyota Corona er en kompaktbil/mellemklassebil, der blev fremstillet af
Toyota fra juli 1957 til december 2001. Corona var beslægtet med
Toyota Mark II (1968-1972) og
Toyota Carina (1984-2001) og blev efterfulgt af
Toyota Premio (Japan) og
Toyota Avensis (Europa) og
Toyota Camry (Asien-Stillehavsområdet/USA). Corona blev produceret som to-dørs coupé, fire-dørs sedan eller fem-dørs stationcar. navnet "Corona" betyder krone på latin og blev valgt til minde om det japanske kongehus, da Toyotas grundlægger Kiichiro Toyoda for nylig havde besøgt en biludstilling, hvor alle de udstillede køretøjer var prydet med en lille kopi af den kejserlige krone. Bilen blev introduceret efter Anden Verdenskrig, da Japan var ved at komme tilbage på de internationale markeder. I Nordamerika konkurrerede den mod mange biler, herunder Datsuns Bluebird-linje og Fords Falcon-serie.