Den almindelige værnepligts gennembrud i Danmark

Rudi Thomsen – Gyldendal – 1949 – krt. – 305 sider – god stand ” Hensigten med bogen er, i følge forordet, at give de historiske forudsætninger for den almindelige værnepligts indførelse i Danmark gennem Værnepligtsloven af 12.Februar 1849. I 1830'erne og 1840'erne spillede værnepligtssagen, som i sin kærne drejede sig om bondestandens sociale ligestilling med de øvrige klasser, en betydningsfuld rolle, men trods dette er emnet ikke tidligere blevet behandlet. Fra bogens overskrifter: Forudsætninger - tiden indtil 1831: Det danske hærvæsens organisation; Almindelig værnepligt i Europa; Regeringsdrøftelser 1805-1806 og 1828-1829. Befolkningen tager initiativet, tiden 1831-1839: Spørgsmålet rejses fra militært hold, 1831-1834; Værnepligtssagen i Hertugdømmernes stænderforsamlinger 1835-1836; Røre om værnepligtssagen i Viborg 1836; Værnepligtssagen til Frederik VI's død. Regeringen har udspillet, tiden 1840-1847: Kommissionsarbejde 1840-1842; Befolkningen og dens stænderrepræsentanter, 1840-1843; 1844-udkastet og dets behandling i Viborg; 1844-udkastets behandling i Hertugdømmernes stænderforsamlinger; Roskilde stænder 1844; Mellem stændersamlingerne 1844 og 1846; Roskilde stænderforsamling 1846; Viborg stænder 1846. Den almindelige værnepligt gennemføres, 1848-1849: Septemberanordningens tilblivelseshistorie; Endnu et lovudkast om almindelig værnepligt; Kampen om Septemberanordningen; Loven af 12. februar 1849. Den almindelige værnepligt og Junigrundloven. 1.Slesvigske Krig; Hærvæsenets Organisation; Almindelig Værnepligt; Værnepligtssagen; Hertugdømmerne; Frederik VI; Udskrivning; Stilling af Stedfortræder; Studerendes Værnepligt; Københavnernes Værnepligt; Slesvig-Holsten; Skolelæreres Værnepligt; Værnepligtskommissionen, 1840-42; Værnepligtsloven; Garnison; Hvervede; Septemberanordningen; Værnepligtige; Militærkommissionen af 1840; Folkevæbning; Forsvarsudgifter; Frikøb; Frivillig Tjeneste; Treårskrigen; Dansk-Tysk