
Klik på 'Se annoncen hos forhandleren' for at se varen i vores webshop
BIOETIK er fællesbetegnelsen for de etiske problemer, der rejser sig i forbindelse med den rivende udvikling inden for moderne bioteknologi. Mange faggrupper er i kontakt med denne udvikling, men meget få har overblik over de komplekse spørgsmål, feltet omfatter. Hvad går de nye teknologier helt præcist ud på? Hvad er lovligt i dag? Hvilke etiske problemer rejser de nye teknologier?
Denne bog er tænkt som redskab for både fagfolk og almindeligt interesserede. Bogen giver grundlag for at forstå og tage stilling til den moderne bioteknologi og diskussionen af den. Den omfatter kapitler om kunstig befrugtning, fosterdiagnostik og præimplantationsdiagnostik, genetisk diagnostik og screening, genterapi, genetisk modificerede dyr (om bl.a. kloning) samt genetisk modificerede planter. Dertil kommer mere teoretiske kapitler om hvor vidt etik overhovedet kan diskuteres, om etiske teorier, kristen etik og samfundsmæssig regulering.
Som et af resultaterne af et tværfagligt forskningsprojekt om bioetikkens grundlagsproblemer og anvendelse, bidrager en snes fremtrædende forskere til denne systematiske fremstilling af de etiske og juridiske spørgsmål der følger i kølvandet på anvendelsen af de nye bioteknologier. Første del af bogen er en beskrivelse af seks bioetiske problemfelter: kunstig befrugtning, fosterdiagnostik, genetisk diagnostik til påvisning af arvelige sygdomme, genterapi, genetisk modificerede dyr og bioteknologi i jordbruget. For hvert problemfelt redegøres først for de faktuelle aspekter på grundlag af den nyeste viden, dernæst for hvad der måtte være af lovgivningsmæssig regulering og til sidst for de etiske problemstillinger på området. Bogens sidste del har overskriften teoretisk fundament, og her beskæftiger man sig med hvordan bioetiske problemer og spørgsmål overhovedet kan diskuteres. De grundige og udførlige omtaler i bogens første del vil kunne anvendes af elever fra gymnasieniveau og opefter der har bioetik som emne, mens den sidste teoretiske del er sværere tilgængelig. Litteraturlisten der følger kapitelinddelingen har bl.a. henvisning til lovgivning. Den klare disposition og det udførlige register gør bogen anvendelig som opslagsværk
Titel: Bioetik
Forlag: Rosinante
Udgivelsesår: 1999
Sider: 371
Sprog: Dansk
Sprog
dansk
Omfang
371 sider
Udgivet
1999
Ophav
Svend Andersen (f. 1948-03-08)(redaktør)
Karsten Klint Jensen(redaktør)
dk5
56.6
Indhold
Seneste udgave, bog
Bioetiske problemfelter
Teoretisk fundament
Emneord
bioetik
bioret
bioteknologi
etik
genteknologi
mennesket
retsetik
Lignende emneord
Brand: Ukendt
Farve: Ukendt
Stand: 60 -
Vi sender til hele landet for 49 kr. Leveringstiden er 1-3 hverdage.
Du kan også gratis hente den på vores lager på Industrivej 10 i Slangerup.
Er du i tvivl om varen stadig er til salg? Klik på knappen "Se annoncen hos forhandleren" for at se den i vores webshop. Kan du se den der, er den stadig til salg
Orderly er en ny måde at købe brugt på. Vi har alle vores sælgeres ting på vores centrale lager. Derfor kan du være helt sikker på at få dine ting - og du kan samle flere ting på tværs af sælgere og kun betale én gang fragt.