Penthouse kontor i Roskilde centrum
Fra kr.
Beboelsesvogne fra Simple Homes
Udlejning til bl.a. privatgenhusning - høj service og hurtig levering
UDLEJNING AF BEBOELSESVOGNE
Vi udlejer vogne, lifte, Mobile badeværelser, Mandskabsvogne og Kontor-/spisevogne
Dette kontor kaldes i daglig tale “penthouse-kontoret” og er som skabt til arkitekter, konsulenter og andre, der ønsker et attraktivt og roligt arbejdsmiljø i vores kontorfællesskab i Roskilde centrum. Med adgang direkte fra Jernbanegade kan du og dine kolleger få en fantastisk base i dette skønne bykontor på 1. sal. Her er højt til loftet, enkelte skråvægge, råhvide vægge samt flot trægulv – og som ekstra bonus: jeres helt egen altan, hvor f.eks. pauserne kan nydes. Kontoret har gennem årene været indrettet på mange måder, herunder med tre arbejdspladser og et mødebord. Den nuværende lejer, en advokat, har indrettet lokalet med en arbejdsplads og et mødebord. Mulighederne er mange, og sammen finder vi en løsning til dig. I bygningen bliver du nabo til fem andre virksomheder og får adgang til et videostudie, et podcaststudie samt to mødelokaler. Fra mødelokalerne er der adgang til bygning 2, hvori du kan få adgang til vores kursuslokale, hvor du kan samle teams med op til 24 personer. Et par skridt mere – så er du i Hovedbygningen (bygning 3). Her er der yderligere 18 kontorer og et område til flyverpladser. Der er også endnu et mødelokale, mutebox, lounge og café. I loungen kan du og dine kollegaer spise frokost sammen med de øvrige 50 fastboende virksomheder i BusinessHouse. Om sommeren nyder vi ofte frokosten i vores have, hvor vi af og til også griller. Haven er i forbindelse med vores sidste bygning (4), hvor der bl.a. er otte kontorer og en kælder til arkiv. I vores kontorfællesskab lægger vi vægt på fællesskabet. Vi afholder julefrokost, fredagsbarer, halloween, påskefrokost, workshops, foredrag og mange andre events – alt sammen for at fastholde og styrke vores velfungerende fællesskab. Et team af servicemedhjælpere sørger for, at vores kontorfællesskab altid er i tiptop orden. Der er daglig rengøring af kontorer og fællesarealer, så der er pænt og rent for dig, dine kollegaer og dine gæster. Vores handymen træder altid til, hvis der skal rykkes rundt på noget. Ejeren af kontorfællesskabet er altid at finde i huset, og med hans baggrund inden for IT er der altid hjælp at hente, hvis computeren driller. Derudover er han med til at sikre, at der aldrig er langt fra, at din idé bliver til handling – f.eks. hvis vi skal skalere op eller ned med arbejdspladser. I huslejen er udgifterne til el, vand, varme, internet, kaffe, te, kakao, fællesarealer og events inkluderet. Der er derudover mulighed at leje en parkeringsplads lige ved ejendommen. Lyder vores kontorfællesskab som noget for dig og din virksomhed, hører vi meget gerne fra dig. Vi glæder os til at høre fra dig.
Flere detaljer
