Usædvanlig gulvlampe med skråtstillet stander
400 kr.
Sender gerne. Den en meter lange skråtstillede stander giver sammen med den buede fod og tragtformede skærm denne hvide retrolampe et ganske særligt, charmerende og let udtryk. Det gør det alt sammen svært ikke at holde af den fine lampe. Jeg kender ikke dens ophav, men det er givetvis en sjælden sag pp disse kanter. Måske er den svensk. Skærmen kan vippes og drejes, så du kan målrette lyset. Lampen er i god stand med almindelige aldersrelaterede brugsspor på stander og fod, mens skærmen står knivskarpt og er uden buler og trykmærker. Lampen bruger en pære med almindelig stor sokkel (e27) og har sin originale ledning med støbt afbryder og stik. Ledningen er knyttet til standeren med to originale holdere, så den ikke hænger og slasker. Lampen er således klar til brug. Du kan hente lampen i Viby tæt på Aarhus C - blot to kilometer fra Frederiksbjerg. Jeg kan også sende lampen, da standeren kan skilles på midten, eller jeg kan age lampen med til dig på en af mine jævnlige ture fra Aarhus over Fyn og Sjælland til København. #lampe #gulvlampe #retrolampe #standerlampe #hvidlampe
Flere detaljer
- Produkttype
- Gulvlampe
- Varens stand
- God, men brugt
- Forsendelse
- Nej



















