9800 Hjørring

Velholdt kolonihave sælges

95.000 kr.

Haven er en grøn og blomstrende oase, med mange hyggelige kroge og sol det meste af dagen ☀️ Skyggen er blandt andet til at finde under det store gamle magnolia træ, som står med de fineste hvide blomster år efter år ved terrassen. Haven har flere staudebede, frugttræer, et dejligt drivhus og en nyanlagt køkkenhave med højbede og jord fra økologiske ‘DYRK’ plantesække 🌱 Haven er flittigt besøgt af sommerfugle og insekter, ligesom pindsvinene nyder en lille lur op af det solvarme redskabsskur. I 2024 blev der lagt nyt gulv, monteret nyt IKEA køkken med nyt køle/fryseskab, ligesom der blev indlagt el og lavet stikkontakter mv. i huset. Der blev i samme omgang installeret en energieffektiv luft til luft varmepumpe med wifi samt etrums-ventilation med varmegenvinding og en etrums ventilator, så huset kan holdes tørt og sundt året rundt 😄 Huset er lyst og venligt, med åbent køkken-alrum, et lille værelse til opbevaring og en hyggelig alkove med seng. Huset er nyrenoveret indenfor og lige til at flytte ind i (vi er lige nu i gang med sidste lag maling af loft samt montering af fodlister, skyggelister ved loft samt gerigter omkring vinduer og dør 🪚). I redskabsskuret findes alt fra haveredskaber til plæneklipper, som følger med i salget. I skuret findes også et campingtoilet, som kan tømmes ved haveforeningens fælles toilet, der ligger blot 200 meter fra haven. For spørgsmål eller fremvisning af haven, ring til Kasper på telefon nr. 40 52 60 80

Flere detaljer

    Om boligen

    1. Produkttype
      Kolonihavehuse
    2. Boligareal
      26 m²

    Om grunden

    1. Grundareal
      400 m²
    2. Terrasse
      Ja

    For byggegrunde, kolonihaver og fritidshuse

    1. Vand indlagt
      Ja
    2. El. indlagt
      Ja
    3. Toilet
      Ja
    4. Køleskab
      Ja

    Lignende annoncer