Next Door Cafe: Caféen, hvor genbrugsfund og gæster skaber rammerne

Når man træder ind på Next Door Cafe i København, er det ikke et strømlinet cafékoncept med ens stole, nye borde og møbler hentet direkte fra et katalog, der møder én. Her er gamle døre blevet lavet til borde, vintagefund står side om side med personlige genstande, og under glaspladerne på bordene ligger små beskeder og hilsner, som gæster har efterladt gennem tiden.

Historien om Next Door Cafe begyndte, da Skyler fik mulighed for at overtage et tomt lokale i København. Sammen med sin mand Klaus så han muligheden for at skabe den type café, de selv syntes manglede i byen: et sted med god service i centrum, en afslappet atmosfære og plads til alle.

Og navnet? Det lå næsten lige for. Klaus og Skyler boede nemlig lige ved siden af lokalet, og derfor blev Next Door Cafe et oplagt navn til deres nye sted.

Fra begyndelsen var ambitionen ikke at skabe en poleret café, hvor alt matchede. Tværtimod. Indretningen er vokset frem gennem årene og er i dag tæt forbundet med den afslappede stemning, der præger caféen. Klaus fortæller, at genbrug og vintage var en del af stedet allerede fra begyndelsen. Dengang var økonomien en del af forklaringen, men de brugte ting passede også langt bedre til den café, de gerne ville skabe.

I dag kommer lamper, spejle, møbler og små finurlige detaljer fra forskellige steder, og meget er fundet på loppemarkeder eller rundt omkring i byen. Der findes ikke en fast opskrift på, hvad der passer ind. Klaus beskriver det snarere som en mavefornemmelse: Når den rigtige ting dukker op, kan man mærke det.

Gamle døre blev til caféborde

Da Next Door skulle indrettes, var budgettet ikke stort, og det gav ikke mening for Klaus og Skyler at fylde caféen med nye møbler. Samtidig var de på jagt efter et mere personligt udtryk med den vintagefølelse, som stadig præger stedet.

“Hvorfor købe nyt, når man kan købe noget, der ligesom passer til vores stil?” fortæller Klaus.

Nogle af caféens mest karakteristiske møbler er bordene og baren, som er bygget af gamle døre fra Christiania. Dørene blev købt brugt og efterfølgende bygget om, så de kunne fungere som caféborde. Ovenpå blev der lagt glas, og med tiden har pladsen under glaspladerne udviklet sig til noget helt særligt.

For hvor der i begyndelsen blot var plads mellem dørene og glasset, ligger der i dag små sedler, breve og andre ting, som blandt andet gæster har efterladt. Samlingen vokser hele tiden, og ifølge Klaus er de efterhånden nødt til at gennemgå den cirka hver sjette måned og sortere lidt i indholdet.

Blandt tingene ligger mange små beskeder til caféen, som gæster kan sidde og læse, mens de spiser eller drikker kaffe.

Bordene har derfor ændret sig sammen med caféen. De begyndte som gamle døre fra Christiania, blev bygget om til borde og er siden blevet fyldt med små spor fra de mennesker, der har siddet omkring dem.

Et godt fund skal føles rigtigt

Når Klaus og Skyler finder ting til caféen, sker det ikke ud fra en bestemt indretningsmanual. Lamper, spejle og andre detaljer er blevet samlet op forskellige steder gennem tiden, blandt andet på loppemarkeder og rundt omkring i København.

Klaus har heller ikke en præcis definition på, hvad der gør et fund godt. Det vigtigste er, om det føles som noget, der hører hjemme på Next Door.

“Det er sådan intuitivt. Det passer til stedet. Det skal ligesom føles,” fortæller han.

Det giver også en indretning, hvor tingene ikke behøver ligne hinanden. En gammel dør fra Christiania kan stå sammen med et loppemarkedsfund og en genstand, som en gæst har givet caféen. Det afgørende er, at det føles rigtigt, når det først kommer ind i rummet.

Fællesborde, hvor man kommer hinanden lidt mere ved

Bordene på Next Door har ikke kun betydning for caféens udseende. De har også indflydelse på, hvordan gæsterne sidder.

Her er alle bordene fællesborde, så man ikke nødvendigvis får et bord helt for sig selv. Flere selskaber kan sidde sammen, og ifølge Klaus kan der eksempelvis sidde forskellige par og en gæst alene ved det samme store bord.

Det har gennem tiden ført til mere end blot høflig smalltalk mellem fremmede. Klaus fortæller, at der både er opstået venskaber og forhold på caféen, og nogle gæster er senere vendt tilbage og har fortalt dem om det.

“Venskaber opstår, og folk mødes. Så siger de: ‘Her mødtes vi for to år siden, og vi er stadig sammen,’” fortæller Klaus.

De historier er blevet en del af livet på Next Door Café. Nogle kommer forbi alene, andre mødes med venner eller familie, og ved fællesbordene kan man ende med at sidde ved siden af mennesker, man aldrig har mødt før.

Gæsterne har sat deres egne spor i caféen

Next Door er ikke indrettet som et sted, hvor der nødvendigvis skal være helt stille omkring kaffekoppen. Klaus beskriver selv caféen som afslappet, men også som et sted, hvor der kan være musik og godt med lyd, når der er travlt.

Gæsterne er samtidig en blandet flok. Ifølge Klaus kommer der både studerende, ældre, børn og familier, ligesom man kan møde folk, der kigger ind i jakkesæt for at spise frokost.

Den blanding af mennesker passer godt til caféens uformelle rammer. Der er ikke én bestemt type gæst, man forventes at være, og heller ikke én bestemt måde, stedet skal bruges på. Nogle kommer for at spise, andre for kaffe, og nogle bliver siddende ved fællesbordene længe.

Når caféen er fyldt, bliver samtaler, musik og lyden fra de andre borde en del af besøget. Klaus lægger heller ikke skjul på, at det ikke nødvendigvis er den rette café for alle. Next Door må gerne have sin egen energi.

Gennem årene er gæsterne også blevet en del af selve indretningen. Det ses blandt andet tydeligt på caféens alter, som er fyldt med særlige ting, gæsterne har lagt der gennem årene. Her står finurlige figurer, buddhaer og diverse små fund side om side. Og netop alteret er en af de ting i caféen, der står Klaus og Skyler særligt nær.

Det blev hentet i Jylland og efterfølgende bygget ind som noget af det første i caféen. Det har derfor været med gennem en stor del af Next Doors historie.

Klaus beskriver det som caféens “hjertestykke”.

En café, der har fået lov til at vokse med gæsterne

Men måske fortæller historierne fra fællesbordene mindst lige så meget om Next Door som selve indretningen. Her har fremmede delt bord, venskaber er opstået, og nogle gæster har senere kunnet fortælle Klaus og Skyler, at de faktisk mødte deres kæreste på caféen.

Så selvom de gamle døre, vintagelamperne og de mange skæve fund fylder meget, når man kigger rundt på Next Door, er det menneskene omkring dem, der gennem årene har været med til at fylde stedet ud.

Hvis du gerne selv vil opleve Next Door Cafe, så kan du finde dem på Larsbjørnsstræde 23, 1453 København og følge med på deres Instagram HER:

Hvis du er blevet inspireret af at indrette med genbrug, så kan du gå på opdagelse på Gul&Gratis HER.