Vestvolden - fra fæstningsværk til idyl
75 kr.
Handl trygt medSikkerHandel
SikkerHandel er en løsning fra Gul&Gratis, som sikrer, at både køber og sælger får en tryg og nem handel, når I handler genbrug online.
Tom Wismann. Softcover, 160 sider. Let brugt. Vestvolden er et fantastisk bygningsværk, der strækker sig fra Avedøre Holme i syd til Utterslev Mose i nord. Volden blev bygget i perioden 1888-92 som en del af Københavns dengang nye land-befæstning. Arbejdet var et af Danmarks største anlægsarbejder nogensinde. Op til 2.000 mand arbejdede på en gang med trillebør, skovl og spade for at sikre landet et værn mod eventuelle fjender. Vestvolden er i dag fredet i hele sin længde på 14,5 kilometer. Den ligger som en skøn grøn bræmme igennem Københavns vestlige forstæder. Hvor mange tænker på, når de går tur langs volden, at den for 80 år siden var en mægtig krigsmaskine. Under Første Verdenskrigs fire år var titusindvis af danske Jenser parat til, døgnet rundt at byde fjenden trods. I dag ånder alt fred og idyl langs volden, men det opmærksomme øje kan næsten fornemme det liv, der var engang. Bogen fortæller om voldens tilblivelse og bygning, men ikke mindst giver bogen en forklaring på alle de bygningsværker, der findes på volden. Hvad var deres funktion, hvordan var de indrettet og hvornår blev de bygget. Der omtales et væld af detaljer fra fredskrudtmagasiner, til kanonbatterier, ammunitionsmagasiner, sanitetsrum, voldgrav, kaponierer, kikkertstationer, batardeauer, boliger for opsynsmænd, en militærstation og noget så ydmygt som skure for stemmebjælker. Læs bogen og få en forklaring på et af Danmarks mest omfattende og komplekse militære bygningsværker.
Flere detaljer
- Produkttype
- Natur
- Forsendelse
- Op til 1 kg
Send med priser fra 0 kr.
Køb fragt hos Gul&Gratis












