Smukkeste Apollo søger sit 4ever hjem
4.500 kr.
Det er ikke muligt at scrolle forbi uden at lægge mærke til Apollo. Den her skønne og skøre smuksak leder efter sit helt eget hjem, et hjem som kun er til ham. I øjeblikket bor han på vores lille shelter i Bulgarien, og det er virkelig et femstjernet hotel, men som alle ved "ude godt, men hjemme bedst" og Apollo ønsker sig inderligt et hjem han kan kalde sit eget <3 Apollo blev fundet sammen med sin mor og søskende på en togstation i den bulgarske by Razdelna. Der var desværre smækfyldt på shelteret, så hundene kunne ikke komme ind. Planen blev at mor hund skulle neutraliseres, hvalpene skulle vaccineres og der blev placeret et hundehus på togstationen. Her passede de søde arbejdere rigtigt godt på hundene og blev så glade for dem at de beholdte mor hund på stationen. Apollo og søskende blev tjekket ind på vores shelter, og her har de været siden. Fakta om Apollo - Han er fra oktober 2024 - Han vejer 17-20 kg (+/-) - Han er chippet, vaccineret, Kastreret og har EU-pas - Han kan bo med større børn - Han kan bo i både hus og lejlighed På shelteret bliver Apollo beskrevet som en glad og tilfreds hund, man ser ham gerne ligge og bage i solen eller løbe og lege med de andre snuder. Han er lidt en skør skrue, som sætter pris på sin personal space. Han er en virkelig aktiv, sød bamse også selvom han ikke sætter ligeså stor pris på en god krammer som andre hunde. For at adoptere skønne Apollo kræver vi at du melder dig ind på vores facebookside for at holde kontakten. Du skal også være villig til at gå til hundetræning-/ socialisering i en periode. Hvis Apollo lyder som din nye bedste ven, så tøv ikke med at SKRIVE til mig med en beskrivelse af dig selv. Apollo glæder sig vildt meget til at høre fra dig.
Flere detaljer
- Produkttype
- Hund
- Type
- Blandingsrace
Uddybende detaljer
- Vaccineret
- Ja
- Chippet
- Ja
- Steriliseret
- Ja










Ny
Ny
Ny
Ny


