Gammelt vævespjæld fra 1821

Jeg har i over 40 år haft det hængende og har ofte siddet og fantaseret over om ham der gav dette vævespjæld ti Maren Hindric i 1821 fik andet ud af det end nogle snitsår i fingrene. Det er langt fra det flotteste vævespjæld jeg har, men det er det med mest charme og historie. I min fantasi havde han set forkalen snittet et til nabogårdens kønneste pige, som så blev forelsket i forkalen. Ham her min ven var bare en der mugede ud ved køerne, men ville også gerne have en kæreste, så han snittede et vævespjæld til en af malkepigen og håbede på succes. Han var ikke god til at snitte, så om der nogensinde er blevet vævet på det, er nok tvivlsom, selv om jeg finder det, det mest charmerende jeg har, og tit har fornøjet mig med fantastiske fantasier, hvordan det endte for disse 2 personer der levede for 200 år siden. Det bliver solgt, jeg er også ved at blive gammel, og det interesserer ikke mine børn.