Kolonihave med strøm og vand i Åblink, Nørresundby
110.000 kr.
Sælger vores kolo, da vi har købt hus Om haven 🌱tre højbede og faktisk bærhave ⚡️indlagt el, 💧vand og 🚽🛀toilet/bad fra 2022 med ♨️varmt vand Huset består af køkken, spisekrog og stue/soverum med en behagelig sovesofa og et bad og toilet fra 2022. Bad er komplet med en varmtvandsbeholder, der sikrer dig et lunt bad efter en dag i haven. I køkkenet er der gas komfur/ovn og et el-køleskab fra 2022 og der følger to el radiatorer med, så du også kan varme huset op på de kolde dage. Derudover er der installeret en solcelleblæser, som sørger for et sundt indeklima, året rundt. Udover hovedhuset, er der en lille hyggelig havestue og et velfungerende redskabsskur Haven er anlagt med et velvoksende krydderurtehjørne, tre flotte højbede, hvor du kan dyrke dine egne friske grøntsager. Bag det nydelige kvashegn, finder du havens kompostbeholder, der udover at give dig mulighed for at selv skaffe noget affald af vejen og bidrager med sund og næringsrig jord til haven. Om sommeren kan du glæde dig til at plukke dine egne bær fra havens bærbuske – saftige blåbær, sødmefulde hindbær, aromatiske solbær, og kraftfulde brombær venter på at blive nydt direkte fra busken eller omdannet til lækre desserter. Hvert år overøser det gavmilde æbletræ dig med sprøde æbler, nok til at lave æblekage til hele familien, og hvis du ønsker at give kagen et ekstra pift, kan du hente de syrlige rabarbere fra haven og skabe en perfekt balance mellem sødt og surt. Det er en have, hvor smagen af sommer og friskhed er lige ved hånden, det eneste du selv skal købe med, er fløden til kagen. Haven er vurderet til 148.844,28 kr, men vi kan finde en god pris. Kontakt mig her hvis du vil høre mere , se flere billeder eller er interesseret i en rundvisning Det med småt: Tilladt at overnatte i perioden fra 31 marts til 1. November, 22 december til 1. Januar, i uge 8 samt fra skær torsdag til 2. Påskedag. Vandet i haveforeningen lukkes omkring 1. November til omkring 31 marts
Flere detaljer
- Produkttype
- Udestue
- Varens stand
- God, men brugt