Gul&Gratis - dit online marked med salg af nyt og brugtCockalier hvalpe med Aussie twist | Vanløse - GulogGratis.dk
2720 Vanløse

Cockalier hvalpe med Aussie twist

14.000 kr.

Vores søde Aussaliertæve (3/4 Cavalier King Charles og 1/4 Australsk Hyrdehund) har fået sit første kuld hvalpe 7. marts Hvalpene opvokser i stueopdræt hvor de er i konstant kontakt med både hundemor og den øvrige familie. De bliver holdt og nusset dagen lang, er i fuld gang med at udvikle deres små søde personligheder mens de leger og undersøger alt, er blevet introduceret til hvalpefoder og gør allerede fremskridt udi renlighedstræning (avispapir) 👌 som et hyggeligt indslag i dagens aktiviteter. Der er nu 3 bløde dejlige guldklumper 💙 der søger deres nye kærlige familie. De kan rejse hjemmefra primo maj. Mor er blue Merle i smukke farver. Mellemstor ca. 14 kg og ca. 44 cm høj. Far Zimba er engelsk cocker spaniel og en efterspurgt og dyrlægegodkendt avlshan. Begge forældre er sundhedstjekkede og vaccineret som foreskrevet, og opfylder krav til avl. Hvalpene er således avlet i overensstemmelse med de pr. 1. juli 2025 gældende avlsrestriktioner. Dokumentation haves. Både mor og far er hengivne familiehunde og kan med alle. De er kærlige og venlige af sind. De elsker strand og skov og at være med "på farten" som en del af familiens hverdag. Ingen af dem reagerer på fyrværkeri eller skud (vi bor ved et militærområde). En Cockalier blanding giver en mellemstor hund, der både egner sig til det rolige indeliv med sofahygge samt ikke er sart hvad angår udeliv, men elsker at boltre sig i have, skov og strand og kan tage med på vandre- og løbeture. Hvalpene kan trænes op til at være alene hjemme, men som de udpræget familiehunde de er, egner de sig ikke til at blive ladt for meget alene. De er intelligente og lærevillige, har brug for mental stimulering og kan trænes op til spor, hvis det er det man går efter. Hvalpene er klar til at rejse hjemmefra den første weekend i maj (uge 18), hvor de er 8 uger. Der medfølger hvalpestartpakke til den gode begyndelse i det nye hjem inkl. halsbånd, foder, legetøj og tæppe der lugter af mor og søskende 🐶.

Flere detaljer

  1. Produkttype
    Hund
  2. Type
    Anden race

Uddybende detaljer

  1. Vaccineret
    Ja
  2. Ormekur
    Ja
  3. Loppekur
    Ja
  4. Chippet
    Ja

Lignende annoncer