ANTIK SAMLER,- MILITARIA- OG VÅBENMESSE I GLOSTRUP
100 kr.
ANTIK VÅBEN OG SAMLERMESSE I GLOSTRUP HALLEN STADIONVEJ 80 2600 GLOSTRUP KL. 10.00 - 15.00. OBS OBS - SAMLERMESSEN ER ET LUKKET FORENINGSARRANGEMENT. DU KAN MELDE DIG IND I VÅBENHISTORISK SELSKAB FOR KR. 100,- OG SENEST FREDAG DEN 21. NOVEMBER 2025. BØRN UNDER 15 ÅR IFØLGE MED VOKSNE ER GRATIS. INDMELDELSE SKER VIA FORENINGENS HJEMMESIDE - HEREFTER ER DER GRATIS ADGANG TIL MESSEN HVOR.... Handlere og private fra Danmark og udlandet sælger mængder af samlereffekter af primært militær- og våbenhistorisk interesse. Du kan se, røre ved og købe antikke skydevåben og alskens forskellige blankvåben som sabler, kårder, bajonetter, dolke m.m. Hvis du vil købe våben, skal du fremvise en samlertilladelse. Du kan søge en lovpligtig samlertilladelse via politiets hjemmeside. Der vil være rig lejlighed til, at du kan erhverve uniformer, uniformseffekter og udrustningsgenstande fra hær, flåde, flyvevåben, politi, redningskorps m.m. fra Danmark og hele verden. Der vil være masser af medaljer, ordner, regimentsmærker, gradstegn og ærmemærker. Samlereffekter, nye som gamle med tilknytning til mange lande, værn og krige fra alle perioder og steder. Krigene 1848/1850 - 1864 - 1. og 2. verdenskrig - besættelsen af Danmark, efterladenskaber fra besættelsesmagten og modstandsbevægelsen, som hjelme, armbind og illegale tryksager. På de ca. 150 stande med handlende vil du også kunne finde og købe effekter fra forskellige udenlandske missioner fra bl.a. FN og NATO - Cypern, Eks-Jugoslavien m.f. Du kan måske også hitte gamle mønter, pengesedler, oldsager, gammelt legetøj, fotos, postkort -måske en udstoppet gråspurv - samt masser af litteratur med tilknytning til "samlerinteresser" og historiske emner. Der vil nok også være etnografica, småantikviteter og anden kuriosa. Flere historiske foreninger vil være repræsenteret på messen. Medbring gerne egne effekter til vurdering og evt. salg. Annoncens fotos er fra afholdte samlerdage Der kan købes mad og drikke i hallens cafeteria.
Flere detaljer
- Produkttype
- Anden type
- Antal
- 1
- Varens stand
- Ny
- Forsendelse
- Nej