Knudseje - en hovedgård i Vendsyssel - fin stand

Arnold Andersen - Nordpress - 2004 - fast bind - 288 sider - fin stand ” Knudseje var en almindelig bondegård i 1500-tallet, hvor den tilhørte Kronen. I 1578 indgik gården imidlertid i et større mageskifte mellem Frederik II (1534-1588) og adelsmanden Peder Munk. Munk havde som ung mand været tilknyttet Frederik II's hof, og i 1571 var han blevet udnævnt til medlem af rigsrådet. Senere blev han i 1588 medlem af den formynderregering, som varetog landets styring, indtil Christian IV (1577-1648) blev myndig, Gården gled dog ud af slægtens eje, og i 1648 blev den ejet af Margrethe Ottesdatter Marsvin, der var enke efter rigsmarsken Jørgen Urne. Ægteparrets datter Dorte Urne solgte efter morens død Knudseje til Erik Nielsen Kaas. Kaas udvidede gårdens jordtilliggende gennem opkøb af bøndergods og sikrede Knudseje hovedgårdsprivilegier. Derved var gården, som alle andre herregårde på den tid, fritaget for at betale skat. Erik Nielsen Kaas forsøgte at afhænde godset et par gange i 1660'erne. Begge gange blev skøderne udstedt, men begge handler gik siden tilbage igen. Imidlertid lykkedes det i 1675 at sælge gården til Eiler Eilersen Holm, der var ridefoged på Stensbæk. Holm beholdt dog kun gården i få år, idet han i 1577 solgte Knudseje til Otte Ottesen Skeel, der senere oprettede stamhuset Birkelse. Skeel overdrog sammen med den nærliggende herregård Dybvad Knudseje til sin niece Ide Sophie Albretsdatter Skeel og hendes mand Christian Reedtz til livsvarigt brug. Det fælles ejerskab af Dybvad og Knudseje forblev intakt længe efter ægteparrets død. Herregårdene havde således samme ejere frem til 1813, hvor de to gårde blev delt mellem to arvinger. Jens Jørgen Gleerup arvede Knudseje efter sin mor, mens hans bror Lauritz Gleerup fik Dybvad. Knudseje blev i 1824 sat på auktion. Køberen var Carsten Andreas Færch, som bl.a. forsøgte sig med kartoffeldyrkning, hvilket var et nyt tiltag i Vendsyssel på daværende tidspunkt.