Fugleskræmslet og hans tjener, Phillip Pullman

Fugleskræmslet og hans tjener, Phillip Pullman Fugleskræmslet og hans tjener oplever en masse og gennemgår en del i denne småskøre fortælling fra et land hvor alt kan ske. Gamle Pandolfos liv er fyldt med problemer: Fugle på marken, gigt, vejret, soldater og den irriterende familie Buffaloni, der vil have fingrene i hans jord, inddæmme kilder og bække og fremstille div. ukrudtsmidler og gifte til folkets værste. En gammel mand kan ikke løse alle problemer, men han kender da en kur for fuglene på marken: Han laver et fugleskræmsel. Pandolfos fugleskræmsel er så fint, at det hurtigt bliver stjålet og sat på en ny mark. Det gentager sig flere gange, så fugleskræmslet kommer længere og længere væk. Det slider med al den flytten, og han ender til sidst på en mudret mark i en noget ramponeret tilstand, og ingen føler længere trang til at stjæle ham. Tilfældet vil, at det bliver et frygteligt uvejr. Lynet slår ned i fugleskræmslet, og han bliver i bedste Frankenstein-stil levende. I modsætning til Frankensteins monster, er der ikke noget skræmmende over fugleskræmslet, tværtimod. Han er en godmodig, måske lidt dum type, med selvovervurderende tilbøjeligheder men ikke uden charme. Desværre sidder han fast i mudderet og har i øvrigt kun et ben. Heldigvis møder han en forældre- og hjemløs dreng, som tager imod tjansen som hans tjener, trækker ham fri og skaffer ham et ekstra ben. Sammen drager de ud i verden. Vi har nærmest mødt dem før; Den kloge og den dumme a la Gøg & Gokke m.fl., hvor den kloge, men underdanige, med kløgt og gefühl styrer slagets gang og forhindrer for mange ulykker i at ske. Og det er virkelig heldigt for fugleskræmslet, at han får så kvik en tjener, for det er ikke ufarligt at være ham. Hele tiden har de Buffaloniernes advokat i hælene, og de render ind i landevejsrøvere, soldater og andre farer. Det er en fortælling om, hvordan et venskab der udvikler sig. En historie om at være der for hinanden, og vi ser hvordan tjeneren og fugleskræmslet