Kontoretage på 588 m² i Latinerkvarteret, Aarhus C
57.085 kr.

Lej et depotrum hos BOXIT
Tryg og sikker opbevaring

Vi hjælper hele Danmark med at finde nye boliger
Byt lejlighed på Hjembytte.dk. Undgå køer og find ny bolig hurtigt ved at matche med andre byttere!
I Latinerkvarterets hyggelige handelsgader med specialbutikker, kaffebarer og caféer udbydes nu denne sjældne mulighed for at drive kontor i Karetmagergården. Det stilfulde kvarter er af mange kendt for sine charmerende, farverige bygninger og det pulserende shoppingliv. Med brostensbelagte, krogede og snoede gader, inviteres kollegaer og gæster elegant indenfor i Karetmagergårdens gulmalede gårdmiljø, hvorfra kontorlejemålet på 2. sal kan tilgås. **Området** Graven har sit navn fra de voldgrave, der helt fra vikingetiden beskytter byen mod nord. De tidligste kilder, der nævner bebyggelser i Graven, er fra midten af 1400-tallet, og det er også på den tid, at voldene bliver sløjfet, og Aarhus vokser mod nord. I dag er Graven åren i Latinerkvarteret og forbinder de smalle stræder med hinanden. Den charmerende og travle handelsgade er omgivet nabolejere med specialforretninger, butikker, caféer, kaffebarer og boligområde. Graven er let tilgængelig på cykel og til fods, ligesom bussen kører i gåafstand til og fra lejemålet. Desuden kan lejemålet også tilgås med bil i ensrettet gade i retning fra Mejlgade mod Klostergade. **Ejendommen** Karetmagergården, som har facade ud til Graven er opført i 1879 af karetmager C. Hansen. De fleste vil i dag betragte ejendommen som en vigtig del af både byhistorien og kulturarven. Men i mange år var det langtfra givet, at bygningen ville blive stående – og slet ikke at den skulle blive udviklet til eftertragtede kontor og butikslejemål. Efter Byggeselskab Mogens de Lindes overtagelse, har gården fået en gennemgribende renovering, således bygningerne er blevet moderniseret tilbage til den flotte originale stil. Fra facadebygningen kan man via et bredt portparti tilgå den pæne brostens belagte gårdsplads, som er omgivet af gulpudsede bygninger. Midt i gårdspladsen står et smukt småbladet lindetræ. I dag er huset påskønnet af Aarhus Kommune med et særligt diplom for sin velholdte fremtræden, og bygningen indgår i dag som en del af nutidens fortælling om Latinerkvarteret og det historiske Aarhus. **Lejemålet** Lejemålet henvender sig til virksomheder, der ønsker en særlig placering midt i Aarhus' nok mest charmerende bygade. Lokalerne er velegnet til kontor og består af en etage på i alt 588 m2. Lejemålet befinder sig på 2. sal og tilgås fra fælles trappeopgang i Karetmagergårdens gårdmiljø. Indvendigt bydes ny lejer velkommen af Junkers trægulve, epoxy gulve, synlige bjælker, storrumskontor, mødelokaler, frokoststue med køkken og flere toiletter. Lejemålet fremstår lyst med flere tag- og gavlvinduer. Lejemålets energimærke er angivet til: E
Se annoncen hos forhandlerenFlere detaljer
- Boligareal
- 588 m²


























