8740 Brædstrup

Fjordhest hoppe 15 år

39.000 kr.

Vi har besluttet at sætte vores skønne hoppe Pernille på ca. 136-138 cm – i daglig tale Vanilla – til salg. Hun er 3/4 fjordhest, mens den sidste 1/4 er ukendt, har grønt pas uden stamtavle. Vanilla sælges som en luksus turhest. Hun er 100 % trafiksikker, kan rides ud alene og nyder lange ture i naturen. Hun er en hest, der knytter sig tæt til sin rytter og elsker at være sammen med mennesker, når først tilliden er opbygget. Hun er utrolig sød og omsorgsfuld over for børn. Hun nyder at blive nusset, striglet og hygget om, og hun er rolig og tålmodig i omgangen. Derfor vil hun passe perfekt ind i en familie, hvor hun kan være en del af hverdagen. Vanilla har været god begynder pony for min datter, men hun er nu vokset fra hende, og det er tid til at hun kan glæde en anden. Vanilla har tidligere været udsat for mishandling, og derfor søger vi et hjem, hvor man værdsætter hende så højt som vi gør. Hun kræver tid til at lære sin nye rytter at kende, før man begynder at stille større krav som galoparbejde eller intensiv baneridning. Når hun har tillid til sin rytter, giver hun meget igen. Hun har startet et enkelt dressurstævne med en nybegynder, og hun var nem at have med i byen og red til fine % Hun springer Cavalettis med stor glæde. Ønsker man en rolig, stabil og pålidelig turmakker, er hun en fantastisk hest. Ønsker man at arbejde mere med dressur eller anden baneridning, kræver det en rutineret og tålmodig rytter, som giver hende den tid og tryghed, hun har brug for. Vanilla har været voldsomt forgangen hos tidligere ejer. Hun fungerer i dag godt, når hendes fodring og græsning bliver reguleret korrekt. Med den rette management kan hun sagtens gå uden mundkurv. Her ved os går hun på døgnfold sommeren over uden mundkurv. Vanilla går uden sko, men med boots under ridning. Vanilla går direkte op i traileren. Vi vægter det helt rigtige hjem og rette køber højest

Flere detaljer

  1. Produkttype
    Heste
  2. Type
    Pony
  3. Forsendelse
    Nej

Skriv til Carina Jacobsen

Beskeder vil kun blive vist for ejeren af annoncen

Lignende annoncer