5683 Haarby

Skønne Idun søger et nyt hjem

2.500 kr.

Se lige skønne Idun, er hun ikke bare skøn? Idun mangler sit helt eget hjem, hun har et lille handicap efter hun mest sandsynligt er blevet påkørt af en bil. Det uddyber jeg gerne, bare giv en besked. Hendes handicap gør at hun ikke går normalt. Hun er ikke på nogen måde i smerter, men hun halter når hun går. Til gengæld kan hun løbe, og når hun først er kommet i gang er hun svær at få til at stoppe igen. Det skal også siges at hun er en vildt kærlig frøken. Hun elsker kærlighed og putte og hygge i sofaen, og vil gerne være tæt på sine mennesker. Idun bor i øjeblikket i pleje i 5683 Haarby. Hvem er Idun? Idun er en skøn frøken med masser energi. Hun er ca. 2 år gammel og vejer omkring 20 kg (+/-) Hun er chippet, vaccineret, steriliseret og har EU-pas. Hun kan bo hvor som helst, der må bare ikke være trapper grundet hendes dårlige ben. Hendes perfekte hjem er hos aktive mennesker, uden små dyr, som små hunde, katte, gnavere osv. da hendes jaginstinkter fungerer perfekt. Hun vil kunne bo med større børn. Det er ikke et krav at gå til træning med skønne Idun, men det anbefales at gøre det, da hendes hoved fungerer perfekt og hun elsker at bruge det. Hvad har Idun brug for? Skønneste Idun har brug for et hjem som kan give hende den tryghed og ro hun har brug for. Hun skal lige lande i en ny familie, og for mange hunde kan det godt være lidt svært. Idun beder om at hendes nye familie er meget gavmilde med godbidder og legetøj, for det er hendes yndlingsting i hele verden. For at adoptere Idun er det et krav at melde sig ind på vores facebookside for at holde kontakten. Hvis Idun fanger din opmærksomhed, og får dig til at undre dig over hvor hun har været hele dit liv, så tøv ikke med at kontakte mig med en beskrivelse af dig selv. Idun glæder sig meget til at høre fra dig.

Flere detaljer

  1. Produkttype
    Hund
  2. Type
    Blandingsrace

Uddybende detaljer

  1. Vaccineret
    Ja
  2. Chippet
    Ja
  3. Steriliseret
    Ja

Lignende annoncer