7800 Skive

Charmerende og tillidsfuld vallak søger nyt hjem.

55.000 kr.

Ønsker du en ven for livet, som altid har lyst til at blive redet, trænet, striglet og/eller snakket med? Så kan Braveheart være noget for dig. Braveheart er en meget velgående og harmonisk pony vallak, som er tilredet inden for de seneste 5 måneder. Ham er hjemmemålt til 147 cm i stang (han målte 143 cm i stang den 16. december 2024). Tilridning er foregået i hans tempo, og med nogle ugers pauser ind i mellem i perioden, og der er trænet ud fra fokus på tillid og træning fra jorden forud for ridning. Han er derfor helt tryg ved at have rytter på ryggen, og kan sagtens stå en uge uden at blive "dum". Braveheart kan rides i alle tre gangarter, og han udviser megen samarbejdsvilje og gode gangarter med masser af potentiale. Han rides for lette hjælpere, og har brug for en rytter, som kan fortsætte den positive udvikling. Han er grundet sin alder og uddannelsesniveau ikke til nybegyndere. Braveheart har ikke prøvet at springe, da han kun er 3,5 år, samt at der har været fokus på grundridningen. Men han har prøvet at gå over et par bomme ind imellem i forbindelse med tillidsøvelser. Han har været redet på en tur på grusvejen et par gange, og han har prøvet at køre i trailer flere gange uden problemer. Han kan kigge lidt på nye ting, men går som udgangspunkt til nye opgaver med en positiv indstilling og gå-på-mod. Braveheart er passet med vaccinationer, smed, tænder (får tjekket tænder 2 gange årligt, fik senest ordnet tænder den 23. september, hvor han fik fjernet en ulvetand), kvalitetsfoder samt kiropraktor.

Flere detaljer

  1. Produkttype
    Heste
  2. Type
    Vallak

Uddybende detaljer

  1. Stambog/stamtavle
    Ja medfølger

Lignende annoncer