Unikt og indbydende kontorlejemål i flotte arkitektoniske rammer

Lej et depotrum hos BOXIT
Tryg og sikker opbevaring

Vi hjælper hele Danmark med at finde nye boliger
Byt lejlighed på Hjembytte.dk. Undgå køer og find ny bolig hurtigt ved at matche med andre byttere!
Yderst centralt i Roskilde udbydes dette rummelige og atmosfærefyldte kontorlejemål, beliggende i en smuk, klassisk rødstensejendom blot ca. 5 minutters gang fra Roskilde Station. Her får virksomheden en attraktiv kombination af karakterfulde arkitektoniske rammer, lyse og fleksible kontorarealer samt en særdeles central beliggenhed. Stationscentret med indkøb, spisesteder, kiosk m.m. ligger få minutters gang fra ejendommen, og der er samtidig kort afstand til Roskildes centrum og byens hovedstrøg. Lejemålet fordeler sig over tre etager og byder på en varieret indretning med gode muligheder for både åbne kontormiljøer, mødelokaler og separate kontorer. Stueplan Fra entré og vindfang træder man ind i et stort, åbent og særdeles indbydende kontorareal, hvorfra en åben trappe skaber en flot forbindelse til både 1. sal og kælderetagen. Etagen rummer desuden endnu et lyst og åbent kontorareal på godt 60 m² samt tre større kontorer. Rummene giver gode og fleksible indretningsmuligheder og kan eksempelvis anvendes til flere arbejdsstationer, mødelokaler eller rummelige cellekontorer. Herudover findes et nydeligt toilet samt et moderne, mindre personalekøkken. 1. sal På 1. sal fortsætter de lyse og rummelige rammer med store, åbne kontormiljøer og loft til kip. De mange skråvinduer sikrer et behageligt lysindfald og bidrager til et spændende og karakterfuldt kontormiljø med god plads til mange arbejdsstationer. Etagen byder samtidig på gode personalefaciliteter i form af en stor og lys frokoststue, moderne personalekøkken samt toilet. Underetage Underetagen supplerer kontorarealerne med flere anvendelige rum og gode personalefaciliteter. Her findes flere toiletter samt badefaciliteter, og etagen er i dag indrettet med blandt andet mødelokale og flere aktivitets- og personalerum. Dertil kommer flere disponible rum med gode muligheder for lager og arkivering. Det vil være muligt at indrette lejemålets kantinefaciliteter her og på den måde få frigivet endnu mere kontorplads på 1. salen. Lejemålet fremstår generelt lyst og indbydende med pæne gulve, god belysning samt praktiske Troldtekt-lofter i hele stueplan, som sikrer en god akustik. Som lejer er der desuden mulighed for at benytte et hyggeligt, flisebelagt terrassemiljø med bænke, som deles med ejendommens øvrige lejer. Gode muligheder for parkering i ejendommens fælles gård, efter nærmere anvisning. Alt i alt et særdeles præsentabelt og atmosfærefyldt kontorlejemål for virksomheden, der ønsker rummelige og karakterfulde rammer kombineret med en central beliggenhed i Roskilde – kun få minutters gang fra stationen og bymidten. Lejemålets energimærke er angivet til: C
Se annoncen hos forhandlerenFlere detaljer
- Boligareal
- 645 m²


















