SÆLGES: 134 m² historisk erhvervsandel og kompromisløs nutidig luksus ved Amalienborg

Lej et depotrum hos BOXIT
Tryg og sikker opbevaring

Vi hjælper hele Danmark med at finde nye boliger
Byt lejlighed på Hjembytte.dk. Undgå køer og find ny bolig hurtigt ved at matche med andre byttere!
Midt i Frederiksstaden – få skridt fra Amalienborg Slotsplads – udbydes denne eksklusive erhvervsandel i en af Amaliegades mest karakterfulde ejendomme. Erhvervsandelen er gennemgribende istandsat med kompromisløse materialevalg og en sikker sans for såvel æstetik som funktion. Fra den rummelige og indbydende entré åbner lokalerne sig mod en imponerende kombineret spise- og opholdsstue. Her ligger det åbne luksuskøkken fra Svanekøkkenet i direkte forbindelse med rummet og fungerer som et naturligt og elegant samlingspunkt. Den smukkeste italienske marmor tilfører indretningen en eksklusiv stoflighed og understreger det helstøbte udtryk. Erhvervsandelen rummer desuden to store, separate kontorer med mulighed for etablering af et tredje. Planløsningen forener repræsentation og funktionalitet og gør lokalerne oplagte som eksempelvis domicil, rådgivningsvirksomhed, tegnestue, showroom eller galleri. EN EJENDOM PÅ VEJ TILBAGE TIL FORDUMS STORHED Den markante ejendom er netop nu under en omfattende renovering og istandsættelse, som skal genskabe dens oprindelige arkitektoniske kvaliteter og bringe den tilbage til sin fordums storhed. Projektet omfatter både en større renovering af de eksisterende forhold og en udvikling af ejendommens tidligere tørrelofter. Planerne omfatter blandt andet nye boliger, kviste, franske altaner og private tagterrasser. Arbejdet udføres med respekt for den historiske helhed og vil løfte såvel ejendommens udtryk som den samlede oplevelse af adressen. Der forventes en stigning i boligafgiften på 20 %, som allerede er meddiskonteret i salgsmaterialet. Her erhverver man således ikke blot gennemrenoverede lokaler, men bliver en del af en ejendom i bemærkelsesværdig god stand. AMALIEGADE – TÆNKT SOM KØBENHAVNS SMUKKESTE GADE Da Frederiksstaden blev grundlagt i 1749, var hofbygmester Nicolai Eigtveds ambition at skabe en af Københavns smukkeste og mest harmoniske gader. Resultatet blev Amaliegade – Frederiksstadens lange akse, der løber fra Sankt Annæ Plads gennem Amalienborg Slotsplads og videre mod Esplanaden. Gadens palæer og ejendomme er individuelt udformede, men bindes sammen af en usædvanlig arkitektonisk harmoni. Facadernes proportioner, gesimser og gennemgående vindueshøjder skaber en rolig rytme gennem gadebilledet – en af de diskrete detaljer, som kendetegner Eigtveds helhedsplan. Amaliegade er opkaldt efter dronning Sophie Amalie, Frederik III’s dronning, som også gav navn til Amalienborg. Flere af 1700-tallets fremtrædende arkitekter satte deres præg på gadens bygninger, herunder Nicolai Eigtved, Lauritz de Thurah og den franskfødte Joseph Guione. Tilsammen skabte de det elegante og varierede bymiljø, der fortsat gør Amaliegade til noget ganske særligt. TEGNET AF OLE BOYE Den nuværende sammenhængende ejendomsrække i Amaliegade 26–36 blev opført i slutningen af 1890’erne efter tegninger af arkitekten Ole Ancher Secher Sørensen Boye. I Amaliegade 36 mødes tre tidsaldre: Frederiksstadens vision fra 1700-tallet, Ole Boyes arkitektur fra slutningen af 1800-tallet og en nutidig istandsættelse i eksklusive materialer. En sjælden mulighed for at erhverve lokaler, der ikke blot har en eftertragtet adresse, men også en levende historie.
Se annoncen hos forhandlerenFlere detaljer
- Boligareal
- 134 m²

























