Billede 1 - Opskrifter på det perfekte ægteskab
1/1
5330 Munkebo

Opskrifter på det perfekte ægteskab

100 kr.

Af Kate Kerrigan, Forlaget Bazar, 1. udgave, 1. oplag, 2007, hardback med smudsomslag. Bogen er som ny. Morsom, tankevækkende, og ikke uden følelser. Bogen, enhver kvinde bør læse, før – eller efter – hun gifter sig! En 38-årig kvinde, Tressa, der har succes i jobbet som madskribent i New York, gifter sig med Dan, vicevært fra kælderlejligheden i ejendommen – og fyldes straks med tvivl – var det nu det rigtige at gifte sig? Og er Dan MANDEN i hendes liv, eller har hun blot handlet i panik, og giftet sig før det er for sent? Hun er ikke helt sikker – er faktisk ved at overbevise sig selv om, at ægteskabet er en fejl, før det overhovedet er startet. Da Dan flytter ind i hendes minimalistiske lejlighed med sine ejendele, har hun allerede fået nok: “Kasser med gamle plader, bunker af billigt porcelæn, ækle marineblå hovedpudebetræk i akryl, gamle magasiner helt tilbage fra begyndelsen af firserne, for blot at nævne nogle få.” Hun fører lister over alle hans fejl: “Han går med ternede skjorter. Han har fiskekataloger liggende på toilettet. Han er for stor og støjende.. Han kan faktisk bedst lide pulverkaffe!” Hun bliver helt lettet, da hun læser, at hvert 4. ægteskab ender med skilsmisse, og bliver enig med sig selv om, at det efter ½ års tid vil være passende at gå hver til sit. Det er virkelig morsom læsning! Tressas store forbillede og den, der indirekte har gjort hende til en berømt madskribent, er hendes mormor, Bernadine. Tressa besøgte sine bedsteforældre i 2 måneder hver sommer, og det er hendes mormor, der har lært hende glæden ved at lave mad, bage brød – og rabarbertærter med den helt rigtige smag! Bernadine var gift i 50 år med morfar James – og Tressa ønsker at finde en mand, hun kan få samme stærke forhold til – så også hendes ægteskab kan holde i 50 år. Pris 100 kr. Sendes gerne.

Flere detaljer

Forsendelse
Ja - køber betaler