Danske Vinmagere -Frankrig-Portugal-Spanien...
59 kr.300 kr.
Ole Troelsø: Danske VInmagere Flot bog fra Børsen, 1.udg, 168 sider, flot indb. Set brugt til 135-200. Fortællinger om 10 danske vinmagere, fra Bordeaux over Sisseck i Spanien til Italien og Portugal. "Hvis man tror at en lidt ældre bog (fra 2003) om danske vinmagere i udlandet er kedelig, fordi den er over 20 år gammel, så tager man grueligt fejl! Bogen, som er skrevet af Ole Troelsø for dagbladet Børsen... rummer særdeles mange spændende beretninger om både kendte og helt ukendte danske vinmagere i udlandet. Jeg nævner her dem allesammen: Prins Henrik (Château de Caïx, Cahors), Peter Sisseck (Hacienda del Monasterio, Pingus, Ribera del Duero)- i et kapitel kaldet “verdensmesteren”, Pernille og Mogens Olesen (Château Lecusse, Gaillac), Merete Løwig Larsen (Château Belgrave, Bordeaux), Carrie og Hans Kristian Jørgensen (Cortes de Cima, Alentejo), Flemming og Peter Jørgensen (Château de Haux, Bordeaux), Niels La Cour (Domaine Le Serre de Condorcet, Coteaux des Baronnies, Rhône), Michael Carl (Château de Seguin, Bordeaux), familien Nimskov (Azienda Boschetto, Umbria) og sidst, men ikke mindst: Peter Vinding-Diers, Peter Sissecks onkel; verdensmanden, der snart sagt producerer vin overalt i verden. Det er nogle fascinerende beretninger... lige fra Prins Henriks undervurderede, fremragende arbejde med Château de Caïx, over beretningerne om blandt andet Pernille og Mogens Olesens, Niels La Cours og familien Nimskovs hårde strabadser i forsøget på at blive selvstændige og få økonomien til bare at hænge sammen, og til historierne om de guldrandede og forrygende resultater, som især onkel Vinding-Diers og nevø Peter Sisseck har præsteret i deres liv som vinmagere. Man kan ikke undgå at blive dybt fascineret af disse beretninger fra mennesker, der har lagt hele deres eksistens i livet som vinmagere og ejere af vingårde; og man får nogle hudlæst ærlige kommentarer med på vejen fra indtil flere af dem, hvis man selv skulle overveje en tilværelse som vinbonde.
Flere detaljer
- Pris fra ny
- 300 kr.
- Produkttype
- Andet emne
- Sprog
- Dansk
- Indbinding
- Hardback
- Forlag
- Andet forlag
- Varens stand
- Næsten som ny
- Forsendelse
- Op til 1 kg
Send med priser fra 44 kr.
Køb fragt hos Gul&Gratis








