Trekronergade 26, 2500 Valby

Trekroner Bryggeri

Den markante kontorejendom er oprindeligt fra 1890 og på 2.533 m². Ejendommen er løbende blevet renoveret samt præmieret, så der i dag bl.a. er elevatortårn. Beliggenheden centralt i Valby har gode offentlige transportforbindelser samt 19 egne parkeringspladser. I daglig tale kaldes bygningen Trekroner Bryghus, og er registreret med bevaringsværdi 2. Ejendommen blev oprindeligt opført som overgæringsbryggeri til Trekroner Bryggeri, men har siden været anvendt til bl.a. maltgøreri, garveri, fagforeningskontorer og senest som Børns Vilkårs domicil. Ejendommen består af i alt 5 etager inkl. en udnyttet tagetage. Der er et velfungerende elevatortårn, der går fra stuen til 4. sal. Indvendigt rummer ejendommen reception, kontorer, mødelokaler, fællesfaciliteter, køkken, kantine og teknikrum. Ejendommen har køl, ventilation samt dræn. Ejendommen har et karakteristisk historisk udtryk med pudsede facader, rødt tegltag, murstensdetaljer og sprossede vinduer, kombineret med moderne tilføjelser. Ejendommen overtages uden lejere og kan derfor anvendes enten som domicil eller som udlejningsejendom for virksomheder, der ønsker fleksible rammer med stærk historisk identitet og central placering i Valby. Beliggenhed Ejendommen ligger centralt i Valby, tæt på Gammel Køgelandevej og med kort afstand til både København Syd Station, Valby Station og Spinderiet. Gaden er opkaldt efter Trekroner Bryggeri og bærer præg af Valbys historiske udvikling med en blanding af ældre boligejendomme og tidligere industribygninger. Trekronergade har en rolig og lokal atmosfære i kontrast til den mere livlige stemning omkring Valby Langgade og stationsområdet. I nærområdet findes et bredt udvalg af caféer, spisesteder, butikker og daglige servicetilbud, som understøtter en attraktiv arbejdsdag for ejendommens brugere og gør området velegnet som kontoradresse. Området er fastlagt til serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, restauranter, hoteller, erhvervs- og fritidsundervisning, grundskoleundervisning samt håndværk og andre virksomheder. Endvidere kan der indrettes kollektive anlæg og institutioner, samt andre sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle, sundheds- og miljømæssige servicefunktioner. Lejemålets energimærke er angivet til: C

Se annoncen hos forhandleren

Flere detaljer

  1. Boligareal
    2.533 m²
Lokalebasen.dk er Danmarks førende formidler af erhvervslejemål. Vi er en uafhængig portal, der samler danske erhvervslokaler af enhver slags, så du nemt kan få overblik over markedet. Vi...
Lokalebasen.dk

Lokalebasen.dk

Skriv til Lokalebasen.dk

Beskeder vil kun blive vist for ejeren af annoncen

Lignende annoncer