Eisler: Klingende Dokumente, LP

"Klingende Dokumente I" er et ekstremt sjældent mix af Hanns Eisler's sange bl.a. med tekst af vennen Bertolt Brecht og (sam)taler om musik og politik. Ialt 10 spor, udgavet 1.1. 1973 af Nova i DDR. Bl.a. vigtige numre som "Anmut sparet nicht noch Mühe", "Ohne Kapitalisten geht es besser" (med Jazz ensemble), "Die Ballade vom Wasserrad", "Vorspruch zur „Mutter“, Lob des Lernens, Conversations with Hans Bunge and Nathan Notowicz (1957-1958). Fra Danmarks Nationalleksikon LEX: "Hanns Eisler var en tysk-østrigsk komponist og elev af Arnold Schönberg. Hanns Eislers kommunistiske overbevisning fik ham i 1926 til at bryde med Schönberg og vende sig fra autonom kunstmusik til socialistisk funktionsmusik: arbejdersange, kantater, film- og teatermusik, især til tekster af Bertolt Brecht, med hvem han begyndte et varigt samarbejde i 1929. I 1933 flygtede Hanns Eisler fra nazisterne og opholdt sig blandt andet i 1937 hos Brecht på Fyn. I 1938 slog han sig ned i USA, hvor han blandt andet ernærede sig som filmkomponist i Hollywood. I 1948 blev han udvist i forbindelse med McCarthy-processerne... Efter at han i 1949 havde komponeret DDR's nationalhymne, Auferstanden aus Ruinen, blev han boykottet i Vesttyskland. Østberlins musikkonservatorium blev i 1964 opkaldt efter Eisler og har også efter genforeningen af Øst- og Vestberlin bevaret navnet Hochschule für Musik Hanns Eisler Berlin. For Eisler skulle musikken kritisere klassesamfundet og bevidstgøre proletarerne; den skulle derfor være enkel og forståelig, det vil sige betjene sig af velkendt materiale, men samtidig skulle den være komponeret med kunstmusikkens mest avancerede midler. Han fastholdt derfor Schönbergs konstruktionsprincipper, især tolvtoneteknikken, hvilket bragte ham i konflikt med den officielle østblokæstetik. Hanns Eisler bekæmpede livet igennem "dumheden i musikken" og erklærede i den forbindelse, at "musikken er en luder, der har stillet sig til rådighed for alt, hvad der var skidt og godt i samfundet."