6760 Ribe

Balou søger et kærligt og forstående hjem 🐾

5.000 kr.

Balou er en 3,5 år gammel Shar Pei-hanhund, som søger et nyt hjem. Han er i øjeblikket i pleje hos os, hvor vi hjælper med at videreformidle ham for hans tidligere ejer. På grund af personlige omstændigheder kunne hun desværre ikke længere beholde ham, og derfor ønsker vi nu at finde det helt rigtige hjem til Balou. Balou er en hund med sin helt egen personlighed. Han er meget reserveret og sky overfor fremmede mennesker og har brug for tid til at lære nye mennesker at kende. Tillid er noget, der skal opbygges på hans præmisser, og hans kommende familie skal derfor være indstillet på at give ham den nødvendige tid og tryghed. Når Balou først føler sig tryg og har lært sine mennesker at kende, er han til gengæld en meget kærlig og loyal hund. Han er selvstændig og vagtsom af natur, men knytter sig tæt til dem, han føler sig tryg ved. Balou går fint sammen med vores hunde her i pleje, selvom han tidligere ikke har været vant til at bo sammen med andre hunde. Han er også vant til kat fra sit tidligere hjem. Tidligere ejer oplyser, at han er okay med børn, men vi har ikke selv haft mulighed for at observere ham sammen med børn. Balou kan ikke gå løs og skal derfor holdes i snor. Han har et let træk i snoren, men er ellers nem at gå med og trækker ikke voldsomt. Han har tidligere været vant til at være alene hjemme, men dette er endnu ikke afprøvet hos os. Balou er efter vores og tidligere ejers oplysninger sund og rask. Han er chippet, vaccineret og har hundepas. Han er ikke kastreret. Der foreligger umiddelbart ingen stamtavle. Vi ønsker et hjem, hvor der er forståelse for, at Balou kræver tålmodighed og arbejde – særligt i forhold til hans usikkerhed overfor fremmede mennesker. Vi oplever umiddelbart, at han er mere usikker omkring mænd, og dette skal en kommende ejer være forberedt på. Det vigtigste for os er at finde det rette match til Balou. Vi forbeholder os derfor retten til at vælge det hjem, vi vurderer passer bedst til ham.

Flere detaljer

  1. Produkttype
    Hund
  2. Type
    Shar Pei
  3. Alder
    3.5 år
  4. Chippet
    Ja
  5. Forsendelse
    Nej

Skriv til Izabel A.

Beskeder vil kun blive vist for ejeren af annoncen