Sådan fungerer svie og smertegodtgørelse ved personskade

Ved personskade i forbindelse med en ulykke kan der være mulighed for at få svie og smerte. Svie og smertegodtgørelse er en skattefri kompensation på 240 kr. pr. sygedag, dog maksimalt 92.000 kr. pr. år, som kan udbetales, hvis en skadevolder bærer ansvaret for skaden. Mange ved ikke, at denne kompensation eksisterer eller kender ikke betingelserne for at modtage den. Med indsigt i reglerne kan personer, der er kommet til skade, lettere navigere i sagsbehandlingen og forstå deres rettigheder. Her gennemgås, hvornår godtgørelse for svie og smerte kan komme på tale, hvordan kompensationen udregnes, samt hvordan selve udbetalingen foregår.

Svie og smertegodtgørelse er relevant i tilfælde, hvor skaden er forårsaget af en anden, og vedkommende har et juridisk ansvar for situationen. Kompensationen er tænkt som en økonomisk lempelse af det ubehag og de gener, man oplever under sygeforløbet. En væsentlig fordel er, at beløbet udbetales skattefrit, så hele satsen tilfalder den skadelidte.

Kompensationen beregnes ud fra antallet af dokumenterede sygedage. I 2025 fastsættes godtgørelsen til 240 kr. per sygedag, og samlet kan man maksimalt modtage 92.000 kr. pr. år. Udbetaling stopper ved raskmelding eller hvis der fastsættes ménerstatning for varige mén. For at få udbetalt godtgørelsen skal den skadelidte kunne dokumentere sine sygedage med erklæring fra læge, hvilket også sikrer sammenhængen mellem ulykke og sygemelding.

Kompensationen kan gives, når en skade skyldes en ansvarlig person eller virksomhed. Ordningen omfatter ikke arbejdsskader, der kun reguleres af Arbejdsskadesikringsloven. Der skal ligge en lægefaglig dokumentation for sygemeldingen, og det skal fremgå, at sygemeldingen skyldes skaden.

Udbetalingen fortsætter indtil raskmelding eller hvis der konstateres varige mén. Dog har man i særlige situationer ret til svie og smertegodtgørelse ved arbejdsskader, hvis der kan placeres ansvar hos en udenforstående part, for eksempel en udenforstående lastbilchauffør, der forårsager skade på arbejdspladsen.

En skadevoldende hændelse kan medføre ret til kompensation, hvis skaden er forvoldt af en anden person. Skaderne kan have både fysisk og psykisk karakter. Fysiske forhold kan inkludere brud, muskel- eller ledskader samt indre skader, mens psykiske gener for eksempel kan opstå efter trafikulykker eller voldelige episoder og inkludere PTSD eller depression. Det er væsentligt, at der kan dokumenteres en direkte sammenhæng mellem skade og de symptomer, der kræver sygemelding.

Skadevolder anses som den, der juridisk bærer skylden for skaden. Dette kan både være en privatperson som en uforsigtig bilist eller en virksomhed, der har tilsidesat sikkerheden. I praksis tages stilling til ansvar ud fra hændelsesforløbet og omstændighederne ved ulykken, da dokumentation her spiller en afgørende rolle.

Arbejdsskader, hvor der ikke kan rejses krav mod en ekstern part, omfattes udelukkende af arbejdsskadesikringen og udløser ikke yderligere godtgørelse for svie og smerte. Men i sager hvor en udenforstående har det endelige ansvar, som ofte ses ved trafikulykker, kan den skadelidte have ret til almindelig svie og smertegodtgørelse.

Beregning af godtgørelsen tager udgangspunkt i antallet af kalenderdage, hvor man er fuldt uarbejdsdygtig. Alle dage tælles med, både hverdage, weekender og ferier, så længe der er lægefaglig dokumentation for sygefraværet. Dagsatsen på 240 kr. gælder hele sygeperioden, dog maksimalt op til 92.000 kr. om året. Hvis sygeperioden spænder over flere kalenderår, vil der kunne udbetales op til maksimumsbeløbet for hvert år. Det er vigtigt at bemærke, at det ikke har betydning, hvad man ellers tjener til daglig, da kompensationens størrelse er uafhængig af lønniveau eller ansættelsesforhold.

Når den nødvendige dokumentation for uarbejdsdygtighed foreligger, sørger ansvarsforsikringen for at gennemføre udbetalingen. Processen begynder først, når sagen er oplyst og alle bilag er modtaget fra skadelidte og lægen. Udbetalingen afsluttes, når der enten er opnået raskmelding, eller det konstateres, at den skadelidte har pådraget sig varige mén.

Det er ikke muligt at få både svie og smertegodtgørelse og ménerstatning for samme periode. Erstatningsudbetaling skal normalt ske uden forsinkelse, men hvis den ikke sker automatisk, kan det anbefales at tage kontakt til forsikringsselskabet og sikre, at alle relevante oplysninger er afgivet. Denne procedure bidrager til, at kompensationen bliver korrekt og fuldt udbetalt.