Her er de tre bedste studiebyer

// Annoncørbetalt indhold

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold
 
Der er mange unge danskere som vælger at holde et eller flere sabbatår, når de har gennemført deres ungdomsuddannelse og fået huen på. Men når sabbatårene er brugt op, og man enten har fået tjent en masse penge ind til opsparingen eller måske været ude at rejse og opleve noget af verden, så er der mange unge, som beslutter sig for at starte på en videregående uddannelse.
Men valget af det kommende studie bliver ikke altid taget på baggrund af studiet alene. For de unge mennesker er der andre parameter, som har en indflydelse på deres valg. Det er for eksempel parametre som tilgængelige studiejobs, mulige studieboliger og hvor gode transportmuligheder der er, som kan have betydning for, hvilket studie de beslutter sig for at starte på. Det er også parametre som disse, der er med til at udvælge, hvilke danske byer der er de bedste at studere i.  
Århus er Danmarks bedste studieby i 2021
Århus er blandt de største byer i Danmark. Den andenstørste by for at være helt præcis. Byen er kåret som den bedste studieby i 2021, og det skyldes blandt andet, at der er et fagligt højt niveau, gode karrieremuligheder, et godt socialt miljø, samt masser af muligheder for at transportere sig rundt. 
Det at Århus scorer højt på en masse vigtige parametre gør at byen, sammen med sin jyske åbenhed og charme, også er med til at tiltrække unge studerende til byen hvert eneste år. 
Aalborg får en flot andenplads 
Studiebyen Aalborg er det perfekte eksempel på, at det ikke er størrelsen på byen, der er afgørende for, om en by er god eller dårlig at studere i. Aalborg er dog som den fjerdestørste by i Danmark stadig en stor by, der samtidig har opnået en flot andenplads på listen over de bedste studiebyer i Danmark. 
En af fordelene ved at studere i Aalborg er, at man kan få anskaffet sig en lejelejlighed til en husleje, der ikke behøver at koste det dobbelte af en SU. Desuden er byen kendt for det gode studiemiljø, der bidrager til, at man kan få gode og tætte kammeratskaber sammen med dem, som man studerer med. 
København får en overraskende tredjeplads
Danmarks hovedstad, København, opnår i 2021 at placere sig som nummer tre over de bedste byer at studere i. Byen tiltrækker studerende fra hele landet, og er en by, der har en stor mangfoldighed.  
En af de største fordele ved at studere i København er, at byen har et hav af mulige uddannelser, som man kan vælge imellem. Byen får derudover topkarakterer i transportmuligheder, da det døgnet rundt er muligt at komme rundt i byen med både bus, metro og S-tog.  

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold 

Om annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør. Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites. Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.
Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde. Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.