Boligadvokaten hjælper dig igennem købet
// Annoncørbetalt indhold
Samarbejde med GulogGratis branded content
Denne artikel indeholder sponsoreret indhold
En boligadvokat kan hjælpe dig med alt i forbindelse med køb af bolig. Både med de helt praktiske og juridiske anliggender i forbindelse med selve handlen, men også med at sikre dig og din partner gennem et testamente, hvis der er behov for det. Boligadvokaten kan fungere som din køberrådgiver, når du skal tage stilling til, om det er den helt rigtige bolig du har fundet, og om prisen er fair.
Få hjælp og rådgivning
Når man skal kigge efter en ny bolig, kan det virke temmelig uoverskueligt. Måske skal man flytte til en anden del af landet eller en anden bydel, som man ikke kender, og nogle gange skal det jo helst ikke tage for lang tid at finde en ny bolig, så familien kan komme på plads. Her kan du benytte en køberrådgiver, for eksempel en boligadvokat, til at hjælpe dig med at afsøge markedet og finde de boliger, der passer til dine og en eventuel families behov.
Vurdering af boligens pris
En boligadvokat har den fornødne erfaring til at vurdere, om en bolig er sat til den rigtige pris. Tilstandsrapporten fortæller om en boligs fysiske tilstand, men man skal alligevel lige vide, hvad man skal kigge efter, hvis man ikke er håndværker eller på anden måde har forstand på at læse rapporten. Det samme gælder elinstallationsrapporten, som fortæller om tilstanden af de elektriske installationer i boligen. På baggrund af rapporter, beliggenhed og hustype kan en boligadvokat fortælle dig, om du gør en god handel eller om prisen er for højt sat.
Forhandling om pris
Det er ikke altid let at skulle gå ind i en forhandling om en pris på et hus, man gerne vil have. Derfor er det oplagt at lade boligadvokaten tage sig af den del. Advokaten kender processen og ved hvilke argumenter ejendomsmægleren vil benytte sig af for at holde boligens pris og kan derfor komme med kvalificerede modtræk og modargumenter. På den måde får du den bedste handel i hus.
Sørg for at sikre hinanden
Hvis du skal købe hus sammen med en partner, som du ikke er gift med, kan boligadvokaten også hjælpe jer med at sikre hinanden gennem et udvidet samlevertestamente. For at oprette et sådan skal I dog have delt bopæl i minimum to år, eller I skal have børn sammen. Med et udvidet samlevertestamente er I sikret på samme niveau, som hvis I var gift. Er man ikke gift, vil man nemlig ikke arve noget fra den anden, hvis denne dør. Altså kan den efterlevende stå i en rigtig træls situation, hvor halvdelen af det fælles hus pludselig tilhører andre – børnene eller afdødes forældre mv. Det kan føre til, at huset må sælges for at realisere arven. Derfor er det altid en god ide at sikre hinanden, så sådan en situation kan undgås.
Denne artikel indeholder sponsoreret indhold