Ny funktion: Lad AI hjælpe med annonceoprettelsen

  1. Guide

Det skal være nemt at oprette en annonceGulogGratis.dk. Derfor har vi nu tilføjet en ny funktion, der kan hjælpe dig med at finde den rigtige kategori til din annonce, hurtigt og effektivt.

Når du uploader billeder til din annonce, kan vores system ny automatisk foreslå en eller flere kategorier, der passer til det, du sælger.

Det er helt frivilligt at bruge forslagene — du vælger selvfølgelig altid selv den kategori, du ønsker at placere din annonce i.

Sådan fungerer vores AI-annoncehjælp

Den nye funktion er enkel at bruge og kræver ikke, at du gør noget anderledes end normalt.

1. Opret din annonce

Start med at oprette en annonce som du plejer.

2. Upload billeder

Når du uploader billeder af din vare, analyserer systemet automatisk billederne.

3. AI præsentere forskellige forslag til kategorier

Herefter vises der forslag til kategorier, som passer til varen på billederne.

Sælger du for eksempel en cykel, kan du få forslag som:

  • Cykler
  • Herrecykler
  • Sport og fritid

4. Vælg selv mest præcise kategori

Du bestemmer selv, om du vil bruge et af forslagene eller vælge en anden kategori.

Se et eksempel her, på hvordan AI kommer med meget præcise forslag en kategorisering af en annonce.

Skærmbillede 2026-05-13 kl. 15.28.00.png

Fordele ved at bruge kunstig intelligens (AI) til valg af kategori

Den nye funktion er lavet for at gøre annonceoprettelsen lettere og hurtigere for dig. Der er flere forskellige fordele ved at inddrage AI til hjælp ved annonceoprettelse, herunder oprettelse af annoncer på en mere effektiv måde.

1. Det sparer tid

Du slipper for selv at lede efter den rigtige kategori blandt mange muligheder.

2. Det gør det nemmere

Er du i tvivl om, hvor din annonce passer bedst ind, kan forslagene hjælpe dig på vej.

3. Din annonce bliver lettere at finde

Når en annonce placeres i den rigtige kategori, bliver den ofte nemmere for andre brugere at finde.

Selvom funktionen bruger AI-teknologi, er den lavet som en enkel hjælp til når du opretter annoncer på Gul&Gratis.

Du skal ikke installere noget eller lære noget nyt. Du uploader blot dine billeder som normalt — så kommer forslagene automatisk.

Prøv det næste gang du opretter en annonce

Næste gang du opretter en annonce på GulogGratis.dk, så prøv den nye funktion og se, hvilke kategoriforslag du får.

Vi håber, den kan gøre det endnu nemmere at sælge brugte ting online.

Relaterede annoncer