Historisk ejendom med enestående kontorfaciliteter
Lej en container til sikker opbevaring.
Vi gi’r en lås, når du lejer hos ALPHA Containers.
Lej et depotrum hos BOXIT
Tryg og sikker opbevaring
Byggeselskab Mogens de Linde tilbyder nu et spændende lejemål i stuen i den bevaringsværdige bygning Kannikegården. Den enestående ejendom er i sin oprindelse fra 1700-tallet, hvor den blev opført til beboelse for medlemmer af det katolske domkapitel. Sidenhen har Byggeselskab Mogens de Linde givet bygningen en grundig renovering med respekt for historien. Charmerende og mere velbeliggende ejendom er svær at finde. **Området** Ejendommen er centralt placeret og omgivet af Aarhus Teater, hoteller, butikker, kontorvirksomheder samt hyggeligt cafemiljø. Området bagved har gennemgået den endelige udvidelse af den nu frilagte Aarhus Å og bærer præg af midtbyens hyggelige restaurant og cafemiljø langs Åboulevarden. Lejemålet entreres fra Kannikegade gennem oprindelig portåbning udført i grundmur med kalkede ydervægge, herfra indgang til lejemålet via det charmerende brostensbelagte gårdmiljø. I gårdmiljøet forefindes cykelparkering og p-pladser som kan tillejes. Rutebilstationens utallige busforbindelser og banegårdens togdrift er i gåafstand til ejendommen, hvilket ligeledes gør det nemt for virksomhedens ansatte at ”pendle” til og fra lejemålet. **Ejendommen** Den tretten vinduesfag lange forbygning er opført i rød grundmur i to etager. Husets forside omfatter det stumpvinklede hjørne mellem Kannikegade og Skolegade. De tidligere butiksvinduer er nu tilmuret og erstattet af tofags vinduer, som følger inddelingen på første sal. I facaden til Skolegade er indbygget en smuk træ port. Forhusets vinkeltag er teglhængt. Ved vestgavlen er et spring i gadelinjen udfyldt af en tårnkarnap med et spånklædt spir. Indgangspartiet er indrammet af pilastre. Herover ses en bomærkedekoration udformet som en ørn omgivet af lyn-stråler. På førstesalen ses brystningen under det, for arkitekten Hack Kampmann, karakteristiske, store karnapvindue, det danske rigsvåben. Inde i den brolagte gård ses forhusets og sidelængens orange kalkede ydervægge. Vinduerne er for de flestes vedkommende af flagtype, men i det sydvestlige afsnit af sidelængden er indsat vinduer med store ruder. **Lejemålet** Lejemålet kan entreres fra enten den brostensbelagte baggård. Indvendigt byder lejemålet på reception, celle kontorer, storrumskontorer, mødelokaler, depot/serverrum, toiletfaciliteter og tekøkkener med tilknyttede frokoststuer. Gulve er udført i massivt lyst og mørkt træ. Toiletter er indrettet med hvide naturklinker på gulve og vægge. Etagerne er forbundet af tre smukke indvendige trapperopgange men mange fine detaljer. Lejemålets tilknyttede kælder entreres fra seperat trappenedgang fra baggården. Kælderen er velegnet til depot/opbevaring. Kannikegården henvender sig til den kreative lejer, der søger en lokation med autentiske og sjove bygningsdetaljer. Vi glæder os til at fremvise Kannikegården til jer. Lejemålets energimærke er angivet til: E
Flere detaljer
- Areal (m²)
- 112 m²
- Type
- kontorlokaler