Nordic Housing
25.000 kr.
Unik villa med panoramaudsigt over Esrum Sø – og kig til Fredensborg Slot Denne pæne og gennemgribende istandsatte villa (2007) byder på en af de mest spektakulære udsigter i området – direkte over Esrum Sø med Fredensborg Slot som en markant silhuet i horisonten. Boligen ligger i naturskønne omgivelser og fremstår indflytningsklar og nymalet ved overtagelse. Huset fordeler sig over flere niveauer og rummer i stueplan en indbydende entré med skabe, et stort værelse/ekstra stue med udgang til den hyggelige forhave, samt en lys og rummelig opholdsstue i åben forbindelse med et moderne, grebsløst køkken med alle hårde hvidevarer. Fra stuen er der direkte udgang til en stor træterrasse samt have med en helt fantastisk udsigt over søen – ideel til både afslapning og socialt samvær. Et stilfuldt badeværelse med bruseniche og gulvvarme fuldender stueetagen. På førstesalen findes endnu et pænt badeværelse – også med gulvvarme – samt to børneværelser med hyggelige hemse og et master bedroom, hvor den betagende udsigt over Esrum Sø kan nydes direkte fra sengen. Derudover byder boligen på en god kælder med vaskerum og rigelige opbevaringsmuligheder. En sjældent udbudt lejebolig for dem, der ønsker kombinationen af moderne komfort, klassisk charme og naturskønne omgivelser i særklasse.
Flere detaljer
Om boligen
- Produkttype
- Ejendom i udlandet
- Type
- Villa
