Uren pædagogik (Bog)
98 kr.
Pædagogikken er blevet alt for ren og pæn. Store dele af den pædagogiske forskning er i disse år optaget af at finde metoder, der kan rejse rundt fra fag til fag og fra skole til skole. Pædagogik reduceres dermed til anvendelse af disse metoder, og den pædagogiske forsknings opgave bliver at blåstemple bestemte metoder med en særlig forskningsmæssig evidens. Metoder bliver kongevejen til sikkerhed, kontrol og mere læring. 'Uren pædagogik' gør op med dette syn. Med baggrund i discipliner som pædagogisk filosofi, pædagogisk psykologi og litteraturforskning argumenterer forfatterne for, at pædagogik er besværlig, overraskende og uren, og at den er tæt knyttet til kulturen, faget, konteksten, indholdet, personen og materien. Bogen udgør dermed en kritik af det eksisterende rene syn på pædagogik og pædagogisk forskning – samtidig med at dens forfattere forsøger at pege på andre og mere urene veje for vores forståelse af pædagogik og uddannelse. Bogens bidragydere: • Thomas Aastrup Rømer • Lene Tanggaard • Svend Brinkmann • David Bugge • Steen Nepper Larsen • Nina Bonderup Dohn • Gerda Kraft "Perlen i samlingen er lektor David Bugges bidrag om den fortællekunst, der er på vej ud af uddannelsessystemet, og som han forsvarer med fortællingernes egne greb. Fornemt." Politiken "Uren pædagogik er en højaktuel og højst relevant bog [...] Den formår at fange og fortælle på en yderst kompetent og interessant måde, der gør, at selv de, der ikke har en større teoretisk baggrundsviden kan læse med." Kulturkapellet "Nu ser det endelig ud til, at vi får et sammenhængende og grundigt kritisk standpunkt i forhold til de senere års lidt for lette udsagn om pædagogiske koncepter, der på den ene eller anden måde har skullet redde skolens lærere eller elever. Kritikken formuleres gennem begrebet "uren pædagogik", et begreb, der skal skabe distance til de "rene" pædagogiske koncepter, der markedsføres - Classroom Management, Cooperative Learning med flere. "Uren pædagogik" tager som udgangspunkt den sammenhæng, en pædagogisk praksis altid udføres i, alvorligt. (...) Alle bogens artikler kan anbefales, selvom de ikke alle er lige letlæste. Bogens kerne udgøres af artiklen "Til forsvar for en uren pædagogik". En grundig introduktion til begrebet og den forståelse af pædagogik, bogens forfattere kritiserer. Bogens tre redaktører bidrager med hver en artikel. (...) Bogen indeholder flere gode bidrag end de nævnte, blot er der ikke mere plads i denne anmeldelse. Får bogen mange læsere? Forhåbentlig – de, der får den læst, vil blive klogere og vil få et absolut brugbart begreb med på deres videre færd i deres pædagogiske praksis." Gunnar Green, Folkeskolen "Herligt. Bogen byder på artikler af stor væsentlighed og kan varmt anbefales." Egon Clausen, Højskolebladet Titel: Uren pædagogik Forlag: Klim Udgivelsesår: 2018 Sider: 205 Sprog: Dansk Klik på 'Se annoncen hos forhandleren' for at se varen i vores webshop Brand: Ukendt Farve: Ukendt Stand: 60 - Vi sender til hele landet for 45 kr. Leveringstiden er 1-3 hverdage. Du kan også gratis hente den på vores lager på Industrivej 10 i Slangerup. Er du i tvivl om varen stadig er til salg? Klik på knappen "Se annoncen hos forhandleren" for at se den i vores webshop. Kan du se den der, er den stadig til salg Orderly er en ny måde at købe brugt på. Vi har alle vores sælgeres ting på vores centrale lager. Derfor kan du være helt sikker på at få dine ting - og du kan samle flere ting på tværs af sælgere og kun betale én gang fragt.
Flere detaljer
- Produkttype
- Andet emne
