Guld på loftet – Samlekort for millioner
// Annoncørbetalt indhold
Samarbejde med GulogGratis branded content
Denne artikel indeholder sponsoreret indhold
Hører du til dem, der har gemt din Pokemon samling på loftet, så skal du holde øjne og ører åbne, hvis du overvejer at skille dig af med den. Den kan nemlig være mange penge værd. Rigtig mange penge endda.
Pokémons historie
Pokémon stammer fra Japan og betyder Pocket monsters, lomme monstre, sikkert fordi kortene kan være i lommen. De blev opfundet i 1990’erne og var oprindeligt et spil til Nintendos spillekonsol, Game Boy. Men figurerne blev så populære, at der i dag er tale om et kæmpe univers indeholdende tegneserier, tegnefilm, et hav af accessories og sidst, men absolut ikke mindst, de populære samlerkort.
Hvilke kort skal du gå efter
Når du gennemgår dine Pokémon kort, er der nogle særlige faktorer, du skal være opmærksom på.
En væsentlig faktor er, hvor sjældent kortet er, med andre ord handler det om, hvor sandsynligt det er, at du får det givne kort, når du køber de små pakker med kort i. Jo sjældnere det er, des mere er det værd. I kortets nederste højre hjørne, kan det ses, hvor sjældent kortet er. Derudover kan der være nogle tegn eller symboler på kortet, som gør det mere værd. Eksempelvis er det godt, hvis der står GX eller EX på kortet. Endelig har det betydning i hvilken stand, kortet er i.
Det er godt at vide, hvad man skal kigge efter, særligt hvis du tit går på loppemarkeder, kræmmermarkeder, osv., for man kan være heldig at finde et sjældent kort sådanne steder.
Det dyreste Pokémon kort er solgt for over DKK 2 mio. Her var tale om et såkaldt ”first edition card”, det vil sige førsteudgaven af det pågældende kort, så det er altså også afgørende for kortets værdi. Hvis der er et lille ettal i en sort cirkel under figuren på kortet, så er det en førsteudgave.
Få vurderet din samling
Hvis du er i tvivl om din samlings værdi, enten fordi du ikke har tid til at gå den ordentligt igennem, eller fordi du simpelthen ikke kender nok til Pokémon universet, så kan det være en god idé at lade fagfolk kigge nærmere på den, inden du bare skiller dig af med den. Professionelle kan også hjælpe med at få dine kort solgt, hvis du ønsker dette, men de kan også nøjes med at hjælpe dig med vurderingen.
Faktisk er der nogen, der forsikrer deres samling, fordi den har så stor værdi.
Denne artikel indeholder sponsoreret indhold