En ny tid I 1904, i en tid med fremskridtstro og virketrang overalt i Danmark, kommer den unge lærerinde frøken Høy til Thyregod for at drive en friskole. Det er midt på heden, og byen er i sin begyndelse. Med sig har frøken Høy fire pelargoniestiklinger, optændingsbrænde og en dagbog, som hun ikke når at skrive meget i, før hun er opslugt af sit nye liv. Mere end tyve år senere finder hun dagbogen frem igen. Da ligger hendes mand, distriktslæge Bagge, for døden, og fru Bagge, der nu er blevet en moden kvinde, skal for alvor finde mening og kærlighed. Romanen er hendes dagbog.

Viceværtsdigte Efter tre års pause med lyrikken er Nikolaj Zeuthen tilbage med en større samling såkaldte "viceværtsdigte". Der er tale om en omgang uforfalsket knækprosa hvor forfatterens viceværtsarbejde står som tyngdepunkt for små observationer og historier. Vi lærer om fejeteknikker, ukrudtsbekæmpelse og systemer og mærker inden for gulvvask. Da der skal anlægges en ny græsplæne i gården bliver det især dramatisk. Det er i bogens sidste afsnit: "Forår". Bogen kan læses som en alternativ fagbog, men også som dagbogsoptegnelser hvor livet i og omkring en andelsforening er i fokus. Det er endnu en ristet rune for det prekariat som også blev beskrevet i Zeuthens roman "Buemundet Guitarfisk". Forfatteren selv kalder viceværtsdigtene for et "ambient værk": På godt og ondt et lyrikkens svar på den type elektroniske album hvor kunstneren simpelthen bare falder i søvn henover keyboardet.