Jordens arvinger Hvis du blev pirret af Falcones' "Havets katedral", vil du uden tvivl blive grebet af 1300-tallets farverige og dramatiske Barcelona i opfølgeren "Jordens arvinger". 'Kongen er død!' lyder det i gader og stræder. De ringende klokker i Santa María de la Mar-kirken får Ribera-kvarterets beboere til at stimle sig sammen. Arnau Estanyol, en af byens mest velansete mænd, befinder sig også i menneskemylderet. Med sig har han den faderløse Hugo Llor - drengen, som Arnau har hjulpet i arbejde på et af de store skibsværfter. Kirkeklokkerne varsler nye tider for byens indbyggere. Og der går ikke længe, før tronskiftet får skæbnesvangre konsekvenser for Arnau og Hugo.

At koge bjørn Det er sommer 1852 i den lille by Kengis i det nordligste Sverige. Samere og beboere i Tornedal er stærkt præget af provstens åndelige opvågnen. Da en hyrdepige bortkommer i de store skove, sættes jagten ind på en bjørn, som landsbyfolket mener raserer i skovene. Provsten mistænker dog, at der er en meget farligere morder på spil. Med hjælp fra den unge samer Jussi finder han tegn på en ondskab, der sniger sig tættere og tættere på og efterhånden bliver en trussel mod provstens vækkelse. "At koge en bjørn" er en rammende fortælling om, hvordan store begivenheder overgår et lille samfund, og hvorledes Laestadius opnår landsbyborgernes opbakning på trods af modstanden fra øvrigheden. Om forfatteren Mikael Niemi slog igennem med ”Populærmusik fra Vittula”, der modtog Augustprisen, og fulgte op med katastroferomanen "Faldvand", der foregår i Norrbotten.

Aftenerne Den 1. november 1947 udkom første gang det, der blevet en af klassikerne indenfor hollandsk litteratur. Gerard Reves "Aftenerne" foregår i løbet af de sidste ti mørke dage af året 1946 og handler om Frits van Egters – en ung, 23-årig mand, der stadig bor hjemme hos sine forældre. Forældrene er ved at drive ham til vanvid med deres sære, små hverdagsvaner, og Frits prøver at undgå for meget tid sammen med dem ved at vandre rundt i byens aftenmørke gader, studere dens skæve eksistenser og besøge venner. Frits finder til tider sit eget liv både absurd og meningsløst – måske fordi han er en tænker og en dagdrømmer, der dissekerer og analyserer alting ned til mindste detalje og forgæves søger at finde mening i de dage, timer og minutter, der udgør hans liv. Fortællingen om Frits’ ti aftener viser på en både smuk og rørende måde, hvordan pessimisme blandes med kulsort humor, og tidsfordriv, kedsomhed og hverdagens ulidelige gentagelser bliver hele omdrejningspunktet for Frits’ trivielle liv.