Pæn eksemplar, dog med forrige ejerens underskrift. Glæd dig til at stifte bekendtskab med denne vidunderlige klassiker. Du vil fryde dig over morskaben! Det er en flot udgave med erotiske skitser af den tyske kunstner Klaus Böttger. Flot erotisk kunst, meget realistisk. Intet menneskeligt er forfatteren fremmed. Her er alle samfundsklasser repræsenteret, især er kirkens folk og deres erotiske eskapader et yndet motiv, men vi møder også konger og vagabonder, lystne bondekoner og villige ungersvende, utro hustruer. Der er også fromme fortællinger, f.eks. om den tålmodige Griselda, der udholder sin sadistiske ægtemands pinsler uden at klage. Med sin understregning af menneskenes selvstændige tænkeevne og ret til at handle efter deres egen natur følger også en kritik af kirken som en institution i forfald. Men Boccaccio er nok ikke så oprørt over de kirkelige repræsentanters mangel på dyd – det er langt snarere hykleriet, han er efter. Præsterne prækede arbejdsomhed og kyskhed hos andre for i fred at beholde både kvinderne og rigdommen for sig selv. Dekameron har spillet en central rolle for det billede, mange mennesker har af renæssancen som en saftig, blodrig periode, der hyldede den snarrådige ener. Det passer selvfølgelig også, men med til billedet hører, at den modne Boccaccio forkastede sit ungdomsværk som syndigt. Og naturligvis fordømte kirken værket og satte det på listen over forbudte bøger. Forlag: Lademann, København. Udgave: 1. Oplag: 1. År: 1986 Indbinding: Indbundet.

?Mødet ved milepælen? er en klassiker fra 1947 af Sigurd Hoel. Fortælleren var ung og fattig student i 1921. Han gik som Hamsuns student i ?Sult? rundt i dårlige klæder, boede fattigt og var altid sulten. Dengang mødte han Kari, en pige, hun blev hans store kærlighed, hun blev gravid, og så forsvandt hun ud af hans liv. Omgangskredsen fra studentertiden genfinder han nu i krigsårene, og de mødes i helt andre roller end i studietiden. Temaet er eksistentielt: Hvorfor bliver vi dem, vi er? Kunne det være gået anderledes? Hvorfor vælger nogle ondskaben og terroren fremfor glæden og barmhjertigheden? Det er vedkommende og almengyldigt. Den store glæde er, at sproget i bogen er så ungt, skarpt og rammende. Der er helt fantastiske beskrivelser af de fattige studenter og deres kummerlige liv. Tyve år senere ser jeg-fortælleren tilbage på studietiden og søger et mønster og en forklaring på, hvorfor det gik, som det gik. Hvorfor var han selv på modstandsbevægelsens side, hvorfor var hans ven Hans Bjerg blevet nazist.