Karl Stegger Karl Stegger var stor og rund, men på film spillede han ”den lille mand”. Den rolle havde han lært af livet, opvokset som han var på bunden af Danmark. Faren skred, inden sønnen var født, moren døde tidligt. 10 år gammel måtte Karl lære tilværelsens ubarmhjertighed at kende, alene i verden på et børnehjem lidt uden for Aarhus. Peer Kaaes biografi er historien om dansk films ydmyge arbejderhelt. Skuespilleren, der kom fra ingenting og kæmpede sig til en plads i en verden, hvor en klodset figur med håndbajer og tung jysk accent ikke var hverdagskost. Bogen er også fuld af muntre anekdoter fra dengang, dansk film var fuld af farverige originaler som Dirch, Ove Sprogøe og Jens Okking. Med 160 film på 30 år var Karl Stegger tidens mest benyttede ”fjæs”, som han selv sagde med stolthed. Han blev en levende legende, både på lærredet og på optagelserne, hvor han var kendt for sit snorlige skuespil – og sin hang til jydewhist.

Kongen af Thule Knud Rasmussens liv var eventyrligt. Han blev Danmarks store polarforsker, og hans bedrifter gjorde ham til en folkehelt. Hans indsats gjorde Danmark til en af de førende polarforskernationer og var stærkt medvirkende til, at Grønland kom til at høre til Danmark og ikke til Norge. Det var ham, der åbnede Grønland for danskerne og resten af verden. Og han var den, der skaffede flest etnografiske effekter fra Grønland og Arktis til Nationalmuseet. Men der var mere i det. Han ledte også efter noget inde i sig selv. Noget, der havde det med at ændre sig, lige når han troede, at han havde fundet, hvad han søgte. "Kongen af Thule" er en biografi, der kommer omkring hele mennesket Knud Rasmussen polarforskeren og ekspeditionslederen, ægtemanden og kvindebedåreren, europæeren og urmennesket. Bogen bygger på Kurt L. Frederiksens første bog om Knud Rasmussen fra 1995, og forfatteren har nu gennemgribende revideret sit storværk, gennemskrevet det og tilføjet detaljer, som ikke har kunnet afdækkes før nu. Fra Troels Kløvedals forord Når Knud Rasmussens bedrifter og hyperaktive liv bliver ved med at være så spændende, er det, fordi den gnist, som hele tiden er fremdriften, lysten og livsnydelsen, er i dynamikken mellem dansk, europæisk dannelse og så det vilde urmenneske, som Knud Rasmussen både havde i sit hjerte, og som han bruger fuldt ud i sin rejseteknik. (…) Så sart, så skør er overlevelsen i pressede minus 40 graders blæsende kulde på toppen af verden eller på et skib i stormvejr. En enkelt lille fejl, og en årsagskæde går i gang, som kan ende med en katastrofe …

Vi vil fred her til lands Forfatteren Holger Drachmann var i samtiden det største festblus, vi har haft. Men faktisk var der lige så meget nødblus over ham. Hans død og begravelse i begyndelsen af 1908 var en national begivenhed, som vel ingen anden digter før eller siden har fået, og hans gravsted er nu et turistmål i Skagens klitter, dér hvor landet ender. Han har skrevet skuespillet "Der var en gang" og midsommervisen "Vi elsker vort Land". Sangen, som vi hvert år bruger til at bekræfte hinanden, vores fællesskab, vores identitetsfornemmelse, længsel og drømme, når vi Sankthansaften tænder glædesblus og fortæller hinanden, at vi vil fred her til lands, for her bliver hjerterne aldrig tvivlende kolde. Drachmann levede i en brydningstid, hans liv var problematisk, hans kvinder utallige, og hans kunst handler om det hele. Biografien er rigt illustreret.