Afvigernes ø - Livø Anstaltens Historie - Indbundet
299,95 kr.
Afvigernes ø Historien om Livø Anstalten er fortællingen om en helt central side – og bagside – af velfærdsstatens og demokratiets danmarkshistorie. Vi kommer tæt på konkrete menneskeskæbner, nemlig de utilpassede og afvigere, som normalsamfundet ikke ville vide af og derfor sendte til en isoleret ø i Limfjorden. Seksuelle afvigere, utilpassede unge, tyveknægte og sædelighedsforbrydere. Hvor gør man af mennesker, som er uønsket i normalsamfundet, fordi de stikker ud og stikker af? Lægen Christian Keller havde en idé. Man placerer dem på en øde ø. Staten købte Livø i Limfjorden og indrettede i 1911 en isolationsanstalt, som frem til 1961 husede i alt 743 ”kriminelle, asociale og moralsk åndssvage” mænd. Anbragt på ubestemt tid og på overlægens nåde. For mange var flugt, sterilisation og kastration den eneste udvej. Historien om Livø Anstalten er fortællingen om, hvordan et land for ikke længe siden behandlede sine afvigere. En af dem blev siden far til en dansk statsminister. Om forfatterne Poul Duedahl er professor i historie og forfatter til en lang række bøger. Han har vundet prisen for Årets Historiske Bog tre gange. Maria Clement Hagstrup er historiker og museumsinspektør på Vesthimmerlands Museum og stod bag museets populære udstilling: Anbragt – Livø Anstalten 1911-1961. Bogens forord af tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen.