Husk lige Hyggen

Husk lige Hyggen

100 kr.

Lindy Aldahl & Søren Frandsen. Softcover, 191 sider. Helt ny og ubrugt. Sendes gerne, porto = 50 kr. MobilePay. I mange år var Lindy Aldahl som mange andre danske mænd: Han dyrkede for lidt motion og røg for mange smøger, og salat var i hans verden mad for kaniner. Med sin deltagelse i DR-successen ’Rigtige Mænd’ ændrede Lindys liv sig. Pludselig snuppede han maden fra kaninerne, smøgerne blev skoddet, og han hoppede i sadlen på sin mountainbike som det naturligste i verden. Trods et sundt liv er Lindy Aldahl i dag ingen sundhedsguru, der prædiker store mængder chiafrø og benhård træning som adgang til sundhedshimlen. Lindy har ingen smart uddannelse, men han ved, hvordan mange mænd tænker - mænd, der vil gøre meget for at slippe for at spise sund mad og få sved på panden. Siden "Rigtige Mænd" har Lindy Aldahl skift et murerskeen ud med fyldte foredragssale over hele landet. Her fortæller han om sin version af et sundere liv i en tone, der får tilskuerne til at græde af grin. Lindy Aldahls mission er ikke at tvinge nogen ned i motionscentret, og derfor er bogen her ingen løftet pegefinger. I stedet er det en ærlig beskrivelse af Lindys liv fortalt af Lindy selv til journalist Søren Frandsen, mens de har cyklet mountainbike i Rold Skov eller kørt lange ture i Lindys bil. Det er en fortælling om et helt normalt liv, hvor sundhed i lang tid kun handlede om at spille fodbold med drengene en gang om ugen og så drikke et glas vand i ny og næ. Lindy afslører med sit berømte glimt i øjet og sit skæve smil, hvordan han sammen med familien og vennerne har fundet vej til et sundere liv med færre skavanker og mere energi i hverdagen. Det er et sundere liv, som mænd - og kvinder - kan bruge som inspiration. Et liv, hvor der stadig er plads til hygge. Og en kold øl i godt selskab.

Valby·22. feb. 2023·

Gør det noget jeg støvsuger imens?

Gør det noget jeg støvsuger imens?

60 kr.

Softcover, 285 sider. Som ny. Sendes gerne, porto = 45 kr. MobilePay. Et festfyrværkeri af en bog fra fire kvinder et eller andet sted i 30?erne. Annette Heick er i musik- og underholdningsbranchen. Katarina Scheef er coach. Mette-Louise Just Kryger er stylist. Katrine Axholm er psykoterapeut. De er veninder, de er mødre, og de er alle tilfredse med tilværelsen, sådan i store træk. Og én ting er de enige om: man skal starte med at blive sin egen bedste veninde. Vi bliver inviteret ind hos de fire veninder og får deres tanker og samtaler om alle de emner, der optager kvinder. Som fx: Må man sætte grænser over for andres børn? Hvordan undgår man at blive mor for sin mand? Hvor mange børn skal man have? I hvilke buksetyper får man en lille og yndig numse? Hvad betyder utroskab for et parforhold? Hvordan påvirker skilsmisse børnene? Hvor lang tid skal man acceptere at bruge på sit morgentoiletteritual? Hvad er must haves i enhver kvindes basisgarderobe? Og meget, meget mere. Gør det noget jeg støvsuger imens? er fuld af gode historier om kvinder og teknik, biler og buler og plastikkirurgi. Bogen giver dig en masse uundværlige fif til, hvordan man kommunikerer åbent og ærligt med sin mand, gode råd til jobsamtalen, ubetalelige ferieminder, og kloge ord om at kvæle fordomme og at turde være sig selv. En sjov, kærlig bog til alle kvinder der elskede Sex and the City ? fra fire veninder, der ikke lægger fingrene imellem!

Valby·22. dec. 2022·