Kimæras hævn Jeg var en fugl. Små gråbrune spurvevinger bar mig gennem luften, jeg smuttede ud og ind mellem grene og blade, og det var forår, eller næsten, så der duftede levende og grønt, og der var spæde knopper på kvistene som man kunne nippe til. (...) Så fik jeg øje på noget nede i skovbunden. Et bær. Et orangerødt kun lidt indtørret rønnebær som ingen havde spist! Det var sjældent på denne tid af året, og min lille spurvemave rumlede ved synet. Alligevel fløj jeg ikke ned med det samme. For bærret lå lige ved siden af ... noget. Jeg var ikke sikker på hvad det var. Kun at det var anderledes, at det ikke hørte til her i den levende forårsskov. Døde blade dækkede det. De var ikke kun visne, de var døde. Clara er begyndt at have mærkelige drømme. Hun drømmer, at hun har klør og vinger eller at hun snor sig langs jorden, som en slange. Men når hun drømmer, sover hun ikke. Hun er helt vågen og det hele føles lidt for virkeligt... "Kimæras hævn" er tredje bog i Lene Kaaberbøls populære "Vildheks"-serie.

Kompasnålen der bevægede sig Om morgenen ringer vækkeuret på min telefon. Jeg står op, tænder lyset på badeværelset, børster tænder, tager tøj på, varmer vand i el-kedlen til kaffe, rister lidt brød, finder noget syltetøj i køleskabet. Jeg hører måske lidt radio, før jeg tager metroen hen på arbejde, fordi min cykel er punkteret. Før jeg går, tjekker jeg lige rejseplanen, så jeg er sikker på at tage den hurtigste rute til laboratoriet. Ud over tandbørstning og det med at tage tøj på, kunne ingen af de ting lade sig gøre, hvis ikke ham, denne her bog er skrevet om, havde fået en idé og lavet et bestemt eksperiment for 200 år siden. Et eksperiment, ingen før han havde haft fantasi til at lave. Alle andre var nemlig enige om, at det, han ledte efter, ikke fandtes. Men det gjorde det, og han fandt det. Eksperimentet ændrede verden og måden man opfattede den på radikalt. Lærebøgerne i fysik skulle skrives om. Et gammelt verdensbillede forsvandt, og et nyt dukkede frem. Før Ørsted gjorde sin opdagelse, så morgenen snarere sådan her ud: Om morgenen vågner jeg ved, at hanen galer. Jeg står op og tager tøj på, tænder olielampen og henter brænde til komfuret. Jeg henter vand i kedlen og varmer det over ilden. Jeg finder syltetøjet ude i fadeburet, rister og kværner kaffe, hælder vand hen over og drikker det, før jeg skal afsted. Min hest er punkteret, så jeg må gå hele vejen hen til arbejde. Før jeg går, vækker jeg lige Åge for at høre, hvilken vej jeg skal gå for at undgå at få for meget mudder på skoene. Sådan begynder Johan Olsens bog, der udkommer i anledning af 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen. Bogen er illustreret delvis af faktuelle billeder og modeller, delvis af Thomas Hjorthaabs humoristiske streg, der også har akkompagneret Johans kloge ord i både "Bogen om verden" og "Hvad er et æg?".

Stævne med Sigge Nu er det snart tid til stævnet på Lundegård, og alle har travlt med forberedelserne. Men midt i det hele bliver Inger syg og må blive i sengen. I en hel uge skal Elina, hendes mor og de andre hestepassere derfor tage sig af stalden og rideskolen. Det er hårdt arbejde, og stævnet nærmer sig med hastige skridt …