JØRGEN LETH 5 dvd film collection

JØRGEN LETH 5 dvd film collection

315 kr.

DE ANTROPOLOGISKE FILM ; 5 DVD SÆT ; Med et omfattende samlet værk skabt gennem fem årtier er Jørgen Leth en af dansk films markante kunstnere. Dette ikke mindst i betragtning af, at værket i sin helhed er præget af en eksperimenteren med filmmediet, dets muligheder og begrænsninger. Det er på den baggrund, at Filminstituttet har udgivet Jørgen Leths filmværk på DVD, samlet i seks box sæt. Indhold i Jørgen Leth Collection #1: Livet i Danmark / Life in Denmark (1972, 37 min) Det gode og det onde / Good and Evil (1975, 77 min) Det perfekte menneske / The Perfect Human (1968, 13 min) De fem benspænd / The Five Obstructions (2003, 87 min) Notater om kærligheden / Notes on Love (1989, 90 min) Ekstra materiale: Tropical Mix (2007, 7 min) Denne første boks i serien The Jørgen Leth Collection indeholder de såkaldte antropologiske film, fem film skabt med en antropologisk tilgang til den udvalgte virkelighed. Jørgen Leth studerede i en kort periode i begyndelsen af tresserne etnografi, og som filmkunstner har han anvendt antropologiens metoder og greb, hvad enten han skildrer mennesker og skikke i junglelandsbyer i Notater om kærlighed, eller optikken er rettet mod en gruppe danskere i Livet i Danmark. I Det perfekte menneske er målet at undersøge selve mennesket – som biologisk væsen, som fænomen. Instruktøren siger selv om sit udgangspunkt: "Min grundidé er: Jeg ved ingenting, men vil gerne vide noget. Nysgerrigheden er en motor. Søgen, fascination, indramning. Finde ud af, søge at forstå. Ikke vide på forhånd, ikke bevise, ikke illustrere, slet ikke argumentere, men vise." Da antropologen Bronislaw Malinowski (1884-1942) i 1920'rne besøgte Trobiandøerne for at undersøge de indfødtes seksualliv var dette det nødvendige udgangspunkt og det er den metode der med udgangspunkt i Det perfekte menneske udfordres af Lars von Trier i De fem benspænd.

Greve·3. maj.·