Funkishus ved vandet på Femø

Funkishus ved vandet på Femø

Udlejes

Nyd sommerferien i moderne arkitekttegnet hus i første række til stranden på Femø. Huset byder på 85 kvadratmeter moderne beboelse , 100 meter fra stranden, bygget op omkring en attraktiv stue/køkken-afdeling med glas fra gulv til loft og udsigt over vandet, samt udgang til tre terrasser således, at sollyset kan nydes i alle døgnets lyse timer. Dertil kommer værelsesafdelingen med tre sovekamre med i alt seks enkeltmands-sovepladser samt et moderne badeværelse. Huset er præget af mange gode arkitektoniske detaljer og er bygget som helårshus. Huset ligger på en stor grund ned mod vandet og byder derfor på masser af muligheder for udendørsaktiviteter. 100 meter fra huset, via sti på grunden, er der en børnevenlig strand med badebro. Der er gode muligheder for morgenbadning, kajak eller bare gåture i vandkanten. Huset har fibernet bredbånd, stereoanlæg med radio og CD. Der er intet TV i huset. Femø er en pragtfuld ø i Smålandsfarvandet nord for Lolland, som byder på masser af naturoplevelser og gode muligheder for at trække stikket ud og feriere i fred og ro. Der findes Købmand, is- og pølsekiosk og kro på øen, samt et par småbutikker, loppe-salg og små gallerier. Man kan normalt leje cykler hos kroen. Købmanden har et fint udvalg af almindelige dagligvarer og brød, samt godt kød, men kontakt evt. købmanden/ havnehøkeren, vedr. ønsker om særlige varer og aftal evt. bestilling. Færgen til Femø sejler fra Kragenæs på Lolland. Lejere skal selv sikre booking af færge. Reserver plads via http://www.lollandfaergefart.dk/, og hold jer opdaterede om evt. ændringer mv. Pris for leje for en hel uge i ugerne 26 til og med 32 6000,- kr.+ forbrug Pris for leje en hel uge i juni eller første halvdel af september 4900,- kr + forbrug Slutrengøring kan tilkøbes for 1000,- (som svarer til den faktiske pris herfor). Indgåelse af aftale om lejeperiode og nærmere lejeforhold sker per email, men udlejer kontaktes via denne side.

Femø·i går·SommerhusDanmark.dk

Ny