Nordens herrer Vi er nået til år 878, hvor romanens hovedperson Uhtred, der er sakser af fødsel, men opfostret af danske vikinger, har begivet sig mod de nordliggende kongeriger i England for at vinde sin barndoms borg og titel tilbage – og for at bekæmpe sine to barndomsfjender Kjartan den Grusomme og Sven den Enøjede. På sin færd lykkes det ham at befri trællen Guthred, der kalder sig selv Konge af Northumbrien. Uhtred fatter sympati for Guthred og kan se fordelene ved at alliere sig med ham, så de to drager sammen videre mod nord, mens de forsøger at stable en hær på benene. Uhtred forelsker sig glødende i Guthreds søster Gisela, men Guthred fører sin ven bag lyset, og sælger Uhtred til trældom til gengæld for en fredsalliance med Uhtreds onkel Ælfric. Pludselig befinder Uhtred sig som om bord på et dansk handelsskib, der bringer ham til Jylland. Efter flere års trældom bliver Uhtred imidlertid befriet – af sin danske fosterbroder Jarl Ragnar den Yngre, der har været Kong Alfred den Stores gidsel i årevis, og som nu er blevet lovet sin frihed mod at finde Uhtred og bringe ham til Kong Alfred. Jarl Ragnar og Uhtred sendes mod nord – officielt for at indgå alliancer med kongerne der, uofficielt for at bekrige dem. Snart står Uhtred og Jarl Ragnar ved fæstningen Dunholm, bag hvis mure Kjartan den Grusomme opholder sig. Og så tager et blodigt angreb på de to fosterbrødres fælles fjende sin begyndelse.

Heltenes sommer Sensommeren 1944. Kassandra, Peter, Alexander og Debora deltager i opstanden i Warszawa, som Den Polske Hjemmehær (AK) gennemførte mod tyskerne fra august 1944 og et par måneder frem. Hvilket bliver fatalt for nogle af dem. De overlevende lever derefter skjult i ruinerne, mens byen bliver tømt for indbyggere og alle bygninger, der endnu står, bliver ødelagt af tyskerne som hævn for opstanden. Opstanden resulterede i vanvittige og heltemodige kampe, hvor AK's dårligt uddannede og ringe bevæbnede oprørere, holdt deres by i over to måneder mod de tyske styrker, der anvendte uhørt brutalitet og terror. Der blev kæmpet gade for gade, hus for hus, kælder for kælder og ikke mindst i kloakkerne. Imens befandt Den Røde Hær sig på den anden side af floden Visla, hvor den af politiske årsager lod opstanden blive knust uden at foretage sig noget.

Vi kan gøre meget Caspar Erics "Vi kan gøre meget" er tolv digtsuiter fra og om en verden i undtagelsestilstand. En verden, hvor det unormale pludselig er blevet normalt. Hvor de globale kriser er rykket helt ind i parforholdet, i festerne med venner og i nattens drømme. Det er en digtsamling om at leve i en slags hverdagsdystopi, hvor døden er blevet en naturlig del af livet, og hvor afmagten og vreden og metaltrætheden har sat ind. Det er digte, der forsøger at finde lys i sprækkerne og at grave en næstekærlighed frem fra det afbrudtes tid. Og det er en digtsamling, der tager os fra livet som andelsejer til minder om ferier, der pludselig virker skamfulde, til kærligheden mellem venner, der hopper op på bordene, til en strand hvor børnene synger i tågerne, til visionen om en fremtid af knækkede kroppe, til en bunker hvor håbet spirer i mørket, til gaderne hvor romerlysene spreder sig på ny, og tilbage til parforholdets boble, hvor der samles kræfter til at bevæge sig ud i en verden, der på en gang virker forandret og frosset fast.