MP3 lydbog: Sten, saks, papir af Naja Marie Aidt

MP3 lydbog: Sten, saks, papir af Naja Marie Aidt

25 kr.

Thomas O’Mally Lindström skrår over gaden sammen med sin søster, Jenny. De har været til møde med en advokat for at frasige sig arv og gæld fra deres døde far, den kriminelle Jacques, der er død i fængslet. Nu skal de spise middag på den restaurant, som faren plejede at tage dem med til, da de var børn. Thomas vil glemme og tror, han har frigjort sig fra fortiden. Det er lykkedes ham at klare sig godt trods en hård opvækst, han har egen papirhandel og en smuk kæreste, Patricia.  Jenny hænger mere fast i barndommen med den hårde og kolde far og lever et liv som ufaglært og enlig mor til en attenårig datter, Alice. Historien begynder, da Jenny på trods af forbuddet om at betræde farens lejlighed, har hentet en brødrister i farens lejlighed, der har affektionsværdi for hende. Den virker ikke, og hun får Thomas til at reparere den. Da han skiller den ad finder han en meget stor sum penge. Han stikker pengene til sig og fortæller ikke hemmeligheden til nogen, men kort efter begynder pengene at brænde i lommen på ham. Han køber en butik til, vil gøre niecen til bestyrer og "redde" hende, nu hvor hun er droppet ud af skolen. En morgen finder han sin butik raseret og et dollartegn ridset ind i disken. Nogen er ude efter pengene. Men hvem? Thomas ved, at hans far fik en årelang straf for sit sidste kup, men havde han andre med til det og var der vold eller ligefrem drab indblandet? Til Jacques bisættelse dukker den unge mand Luke op, der pludselig fortæller om alle de gode minder han har om Thomas' far. Alle kvinderne i Thomas familie - hans kæreste, hans moster og hendes kone, samt hans niece - synes også Luke er fortryllende.  Hvem er Luke? Og hvem har smadret Thomas' butik? Og hvorfor fortsætter volden? Sten saks papir er en roman om mænd, familier og fædrenes synder. Om at have svært ved at trænge ind i livet. Om social opstigning, kærlighed, jalousi og hævn. Om at forsøge at være et ordentligt menneske, og om at fejle. Lydbogen er indlæst af Emil J. Rørbye

Hørsholm·7. dec. 2023·

Anne B. Ragde. EREMITKREBSENE. Lydbog.

Anne B. Ragde. EREMITKREBSENE. Lydbog.

Sælges

Torunn er syvogtredive år gammel. Hun møder for første gang sine slægtninge, da hendes farmor dør. Hendes far Tor, som hun aldrig har haft noget forhold til, bor på slægtsgården uden for Trondheom. Farbroren Margido Neshov er bedemand i byen og er ved at blive slidt op af gudstvivl og en ekstremt pågående enke. I Københen bor den tredje bror, Erlend, der stak af som ung og sprang ud som bøsse. Erlend er vinduesdekoratør og bor samme med den danske avisredaktør Krumme. BYD.

Ringe·21. dec. 2022

Joanna Trollope. FREDAG AFTEN. Lydbog.

Joanna Trollope. FREDAG AFTEN. Lydbog.

Sælges

Lydbog; Indlæst af Annette Grunnet. Spilletid over 9 timer fra 2009. Det er den ældre kvinde Eleanor, der starter fredag aften klubben. Fra sit vindue i sin London-lejlighed iagttager hun jævnligt to unge kvinder med små børn, der har deres daglige gang i Eleanors kvarter. De to kvinder kender ikke hinanden, men det er tydeligt, at de begge er ensomme og kæmper med at få dagligdagen til at hænge sammen. Elenor beslutter sig for at invitere dem indenfor...... BYD.

Ringe·28. nov. 2022

Lydbøger af Jens Christian Grøndahl

Lydbøger af Jens Christian Grøndahl

25 kr.

Følgende lydbøger er til salg for 25,- kr stk 1. "Det gør du ikke" Ægteparret David og Emma er i slutningen af fyrrerne. David er advokat, og han mødte, da han var ganske ung, sin kommende hustru, den engelske kunststuderende Emma, under et studieophold i London. Hun flyttede med ham til Danmark og har undervejs i livet skruet ned for sine egne karrieredrømme. Da deres datter Zoë, der går på kunstakademiet, skal have sin første separatudstilling, bringer det fortrængte og forliste drømme op til overfladen. Og da Zoë samtidig har fået en ny, pakistansk og muslimsk kæreste, bliver David tvunget til at forholde sig til sin jødiske baggrund, som han har gjort alt for at lægge afstand til. Pludselig opstår der sprækker i ægteskabet, som viser sig svære at lukke igen. 2. "Fire dage i marts" Er de bedste år allerede fortid? Og er det ens egen skyld? For Ingrid Dreyer, arkitekt og enlig mor, trænger spørgsmålene sig på i løbet af fire dramatiske dage, hvor intet længere er, som hun troede! Den 48-årige succesfulde arkitekt Ingrid Dreyers verden ramler sammen, da teenagesønnen Jonas arresteres for overfald på en indvandrerdreng. Begivenheden sætter skred i en erindrings- og ransagelses proces, der opruller Ingrids liv, og som tvinger hende til at overveje, om hun har fejlet som mor og gentaget et fatalt familiemønster. Da hendes femtenårige søn bliver anholdt for grov vold, og hun samtidig fornemmer, at hendes forhold til en ældre, gift mand er ved at ebbe ud, genoplever Ingrid i erindringen sin ensomme ungdom og sit forliste ægteskab i forsøget på at forstå, hvorfor hendes liv begynder at ligne en blindgyde. Har hun gentaget det samme mønster som sin mor, den selvoptagede journalist Berthe, og sin mormor Ada, engang en kendt og feteret forfatter? Er deres livshistorier blot variationer over den samme egoisme forklædt som frihedslængsel?

Hørsholm·19. nov. 2022·

Lydbog: Drager over Kabul af Morten Hesseldahl

Lydbog: Drager over Kabul af Morten Hesseldahl

25 kr.

Mathias Toldstrup er en ung kunstner med uklare forestillinger om, hvad han skal stille op med sit liv. En tilfældig affære med en gådefuld kvinde - og det efterfølgende fund af et lig i en norsk skovtykning - forandrer alt. Lars-Ole Ravn er udenrigsminister. Han tænker med glæde på børnene i Kabuls ruiner, der igen er begyndt at sætte drager op, men han ser med bekymring frem mod et såkaldt dialogarrangement mellem den afghanske præsident Hamid Karzai og den uforsonlige islamkritiker Mona Tariq. Også andre har øjnene rettet mod arrangementet: En islamistisk terrorcelle, en afghansk soldat på specialmission i Europa og den danske efterretningstjeneste, der slås med indre stridigheder. Og i Iran drømmer præsidenten nukleare drømme. Drager over Kabul er en politisk thriller sat i en højaktuel ramme, der næsten kunne minde om virkeligheden. »Drager over Kabul er ikke bare en i særklasse velkomponeret og velskrevet spændingsroman ... den er også et højt velkomment indlæg til fordel for omtanken og refleksionen.« - Jyllands-Posten »Hesseldahls styrke ligger i hans sprog, i hans gode replikbehandling. Morten Hesseldahl skriver bedre end mange af sine kolleger blandt danske spændingsforfattere i dag.« - Information »Spændende og vedkommende.« - Ekstra Bladet »Et nuanceret og gennemtænkt billede af et ret så tænkeligt scenario i dette land. Den bør læses.« - Kristeligt Dagblad »Drager over Kabul er en intelligent læseoplevelse, som med indsigt i politisk og religiøs kompleksitet giver læseren indblik i en virkelighed, der venter lige om hjørnet.« - Fyens Stiftstidende »Der er ikke mange, der gør det intelligent og samtidig så elementært underholdende som Drager over Kabul ... Drager over Kabul er en meget fængslende thriller, og mens man læser den, tænker man ikke på så meget andet.« - Politiken

Hørsholm·18. nov. 2022·

lydbog: Tyvenes by af David Benioff

lydbog: Tyvenes by af David Benioff

25 kr.

I vinteren 1942 har Leningrad været belejret af tyskerne i fire måneder, og byens indbyggere er desperate afult. En sen aften trodser syttenårige Lev udgangsforbuddet, men han bliver arresteret og sættes i en celle sammen med den unge desertør Kolja. De ved begge, at deres forseelser straffes med døden, men til deres overraskelse bliver de ikke henrettet den efterfølgende morgen. Derimod får de et tilbud, de ikke kan afslå: Find et dusin æg til oberstens datters bryllupskage, inden der er gået fem dage - eller dø! Lev og Kolja begiver sig ud på en færd, som bringer dem ind i de mørkeste afkroge af en by, der er totalt afskåret fra omverdenen; en by, hvor kannibaler jager deres bytte i ly af natten, hvor forældreløse børn kæmper for at overleve, og hvor samtlige høns tilsyneladende har måtte lade livet. Et stærkt bånd vokser mellem de to unge mænd, men selvom de forsøger at jage angsten på flugt ved hjælp af sort humor, stiger desperationen i takt med, at tiden går, og heldet til at finde de tolv æg udebliver. (2)

Hørsholm·16. nov. 2022·