Et hus med liv og lækre faciliteter
Fellow Workspace strækker sig over tre etager og mere end 2500 m2 i Pakhusene på Aarhus Ø. Med 29 lukkede kontorer og ca 40 skrivebordspladser i husets forskellige åbne coworking zoner, er der plads til 230 arbejdspladser. Her er 8 mødelokaler fra 4 til 12 personer, 4 loungeområder + stillerum og telefonbokse. Huset emmer af høj service og lækker indretning i ny nordisk hotelstil med et strejf af Hamburg, Amsterdam og Paris. Her er detaljer i rå beton og gennemgående elementer af tegl, egetræ, messing, natursten og varme tekstiler. Komplekset er spækket med lækre faciliteter der understreger den ånd bygningerne er opført i; vækst og dynamik i fællesskab. Her får I adgang til lækre omklædnings- og badefaciliteter, badebro så man kan tage en dukkert i kanalen – og bagefter måske en tur i sauna? Her lækre træningsfaciliteter hos Seier Fitness, og tagterrasse med udsigt til bugten og hele byen. Her er kantine, men også mulighed for en hurtig sandwich eller pizza og lækre kager fra M:IB’s bageri. Her er hele 2 restauranter i huset – Substans på 12.sal og M:IB Feast i stuen. På 11.sal finder du en business lounge hvor du kan invitere kollegaer og gæster på drinks og snacks med udsigt og stemning i særklasse. Fellow Workspace er rettet mod konsulenter, marketing, design, tech og fin-tech. Her er perfekte rammer til den seriøse scale-up virksomhed, som ønsker at fokusere på at bygge sin forretning og som ved, at fremtidens talenter også tiltrækkes af fællesskab og lækre faciliteter. Huset er også den ideelle base for den uafhængige konsulent, der har brug for et sted at checke ind mellem opgaverne og møde inspirerende mennesker og virksomheder og have et stilsikkert sted at afholde møder. Husets personale sørger for at gæster bliver taget godt imod og at anretningen til det vigtige møde står klar – og vi varetager at alt er i orden, så man som virksomhed kan rette hele sin opmærksomhed mod sin egen forretning.
Flere detaljer
Om boligen
- Produkttype
- Erhvervslokaler
- Type
- Anden type