Brug færre penge på de kedelige og praktiske ting til hjemmet

// Praktisk til boligen

Som studerende er det de færreste, der har et stort rådighedsbeløb stående på deres konto. I stedet er det helt normalt, at man som studerende er nødt til at spare på alle de nødvendige poster, da hverdagen ellers ikke hænger sammen. På den måde kan der blive råd til studiebøger og øl i fredagsbaren. Hvad end du bor i en billig studiebolig, ungdomsbolig eller i en dyrere lejlighed, kan du her i artiklen læse mere om, hvordan du bruger færre penge på de kedelige og praktiske ting til hjemmet. 

En studiestart er lig med mange dyre udgifter 

Når man skal flytte hjemmefra, er der en helt masse kedelige og praktiske ting, som er nødvendige at eje, men som ikke er de sjoveste ting at bruge en masse penge på. Det gælder blandt andet service og køkkengrej. Det er dog ikke til at leve uden, og derfor er man nødt til at investere i det, selvom man er en fattig studerende, der står over for en dyr studiestart. 

Køb din service i genbrugsforretninger 

Vil du gerne spare penge på de kedelige og praktiske ting, kan du for eksempel undersøge, hvor der ligger genbrugsbutikker i den by, du skal studere i. Der findes genbrugsbutikker i de fleste danske byer, og her kan du finde alt fra gryder og pander til bestik og tallerkener. De fleste studerende drømmer blot om et simpelt sæt bestående af glas, bestik og tallerkener, og det kan du finde i genbrugsbutikker til nærmest ingen penge. Det er desuden trendy at indrette sit hjem med smukke genbrugsfund, og der er rig mulighed for at finde genbrug, uanset hvor du skal bo henne.

Hækl dine egne viskestykker, karklude og grydelapper 

Under corona er der rigtig mange unge, der er begyndt at hækle og strikke. Hører du til denne gruppe, kan du med fordel hækle dine egne viskestykker og karklude. Det er nemlig nogle kedelige og praktiske ting at bruge sine penge på, og derfor kan du lige så godt lave dem selv. Det samme gælder grydelapper og bordskånere. Det smarte ved at lave dem selv er, at du helt selv bestemmer, hvordan de skal se ud. Du kan i denne artikel fra DR læse mere om, hvordan du kan spare penge som studerende.

Hold godt øje med de mange tilbudsaviser 

Hvis du ønsker at bruge færre penge på de kedelige og praktiske ting til hjemmet, er det også en god idé at holde øje med de mange tilbudsaviser. Her er der ofte gode tilbud på alverdens praktiske ting, som man er nødt til at have i sit hjem, men som man ikke har lyst til at bruge sine sparepenge på. Det kan for eksempel være knive, gryder eller pander. Ved at følge ovenstående råd vil du kunne spare penge på de praktiske ting til hjemmet, der er nødvendige, men som er kedelige at bruge penge på. Du kan afmelde de fysiske reklamer i postkassen, og i stedet læse alle dine tilbudsaviser i apps som f.eks. 'minetilbud'.