Kom godt i gang med motocross

// Motorsport

Gibber det også i dig, når er fart over feltet og benzin i luften? Så kan det være, at motorsport er lige noget for dig. Der findes mange forskellige typer af motorsport – og fælles for dem alle er, at de desværre ikke er omkostningsfri. Vi guider dig her til, hvordan du kommer godt i gang, hvis du gerne vil dyrke den fede motorsport, motocross. 

Hvad er det nu lige, at motocross er?

For at sige det ganske kort, så er det en motorsport, hvor du på specielle motorcykler kører baner med varierende terræn, sving, hop og bakker. Man skulle tro, at det er rimelig ligetil, men det er faktisk ikke tilfældet. Man bruger utroligt mange af kroppens muskler, når der køres laps (baner eller omgange). Ifølge Danmarks Motor Union er præstationen fra topkørerne på højde med den, som fodboldspillerne i Superligaen lægger for dagen. 

Hvad består træningen af?

Når der trænes motocross, vil der typisk være tale om en kombination af løbe- og køretræning, hvor sidstnævnte både foregår på mountainbike og motocrossmaskine. 

Hvor gammel skal man være? 

Man kan rent faktisk starte med at køre motocross helt fra 3 års-alderen. Der er særlige baner for børn i alderen 3 til 6 år – eller mikroklassen, som de også kaldes. Denne klasse kører på maskiner, som er maks. 50cc. De 8 til 12-årige kører typisk minicross, som har en størrelse på 65cc. De 10 til 15-årige kan spænde over et større interval: 85cc 2-takt eller 150cc 4-takt i høje eller lave udgaver. Man kan desuden køre 125cc fra det år, man bliver 13. Motorsport er ikke kun for drenge – der er bestemt også plads til piger i sporten. Piger kan køre med i mini 85cc-klassen til og med det år, hvor de bliver 17. 

Hvis sporten lyder som noget for dig, så kan du finde din nærmeste motocrossklub her 

Udstyr til motocross

Hvad er det lige for noget udstyr, man skal bruge, når man vil køre motocross? Først og fremmest skal der en motocrossmaskine til – alt efter budget, så kan den købes fra ny eller du kan købe en brugt motocross.
Der skal desuden bruges: 
  • Styrthjelm 
  • Nakkekrave 
  • Rygbeskyttelse 
  • Langærmet køretrøje
  • Kørebukser
  • Knæbeskyttelse
  • OBS. Obligatorisk for kørere under 11 år: Albuebeskyttelse
  • Crossstøvler
  • Kørehandsker
  • Motorbriller 
Sørg desuden for, at sikkerhedsudstyret er godkendt og lavet af de rette materialer! 

Pas godt på din maskine!

Vil du have mest muligt glæde af din motocross? Så handler det om at passe godt på den og jævnligt gennemtjekke den for fejl eller skader. Det vil med stor sandsynlighed spare dig for mange penge i det lange løb, hvis du investerer nogle penge i at holde din motocross i god stand og hele tiden opgraderer den. Så risikerer du ikke, at du lige pludselig skal bruge en masse penge på dyre reparationer eller i værste fald skal købe en ny, fordi du ikke fra starten af har passet godt nok på den.