Få styr på din opvarmning

// Opvarmning

Når man flytter på landet, er der mange ting, der adskiller sig fra det gængse liv i byen, som man skal huske at overveje. Det er nemlig ikke alle gamle huse, der bliver opvarmet på den mest klimavenlige måde – eller på den måde, der kunne være den bedste for dit budget.

Derfor er det også en god idé at undersøge mulighederne for, hvilke varmekilder man kan benytte, og hvad du kan gøre for at gøre din valgte varmekilde endnu mere klima- og budgetvenlig. 

Et mere budgetvenligt oliefyr

Husene på landet vil som oftest være af lidt ældre dato, og her finder man som oftest det klassiske oliefyr som den gennemgående varmekilde. Det skyldes, at man rigtig mange steder på landet ikke har muligheden for at få fjernvarme, da det simpelthen mange steder ikke er blevet udbygget til landområderne endnu.

Et oliefyr kan blive dyrt i drift, hvis ikke man er klar over, hvordan man kan bringe udgifterne ned. Her kan et godt råd faktisk være at investere i fyringsolie af høj kvalitet. En bedre kvalitet vil kunne forøge forbrændingseffekten og derudover også være renere på den måde, at dit fyr beskyttes effektivere mod sod og andre urenheder, du ellers skulle bruge tid på at rense for at forlænge oliefyrets levetid. 

En hyggelig og effektiv opvarmningskilde 

Når man forestiller sig en hyggelig landejendom, vil der ofte også være en brændeovn, en pejs eller måske et bålsted som en del af billedet. Heldigvis er det ikke udelukkende pyntende hyggespredere, men naturligvis også ganske effektive varmekilder, som kan bruges som ekstra måder at varme huset op på. Har du mod på det, kan du endda spare en del ved at købe eller kløve tilbehør i form af brænde selv med en brændekløver og på den måde få gang i brændeovnen og opvarmningen på en mere budgetvenlig måde. 

En alternativ løsning med fyr og træpiller

Hvis du er på udkig efter et alternativ til det traditionelle oliefyr, kan du overveje, om du skal vælge et træpillefyr i stedet. Med et træpillefyr kan opvarmningen i selv store huse ordnes både hurtigt og nemt, og det er en grønnere løsning end at bruge forbrændingsolie. Man slipper også med træpiller for at betale CO2-afgift, fordi træpillerne – der, som navnet antyder, er lavet af træ – har optaget lige så meget CO2, da de voksede, som de gør, når de bliver forbrændt igen. 

Der kan således være forskellige opvarmningskilder at overveje, når man bor på landet. Hvis man går med tankerne om at skifte sit fyr ud, eller man på anden måde skal foretage en omlægning af sin varmekilde, kan det være en fordel også at lede efter sit nye alternativ brugt. Her kan der nemlig være gode besparelser i kikkerten, hvis man tager sig tid til at finde den helt rigtige