Drømmer du om hus og have på landet? Dette skal du bruge

// Hus og have

I løbet af den sidste årrække er der blevet talt mere og mere om, at danskerne er blevet mere parate end ventet til at flytte længere væk fra storbyerne og ud på landet. Men måske er det ikke så uventet endda. Der er nemlig noget ved det roligere, langsommere liv væk fra storbyens jag, der trækker i rigtig mange – i særdeleshed familier, der søger mere fred og idyl, og unge mennesker, der skaber bæredygtige kollektiver i gamle landejendomme. 

Drømme om det landlige liv lever stærkt videre, og hvis du går og pusler med tankerne om at indfri den, kan du her læse mere om, hvad der er godt at have til hus og have på landet, og dermed få inspiration til, hvad der er værd at vide om livet på landet, før du flytter derud. 

Indendørs – hvidevarer til huset

Når man flytter på landet, vil der også være en mindre eller større renovering forbundet med købet af den nye ejendom. Mange af husene på landet er af ældre dato og kan trænge til en kærlig hånd, førend en ny ejer kan flytte ind og gøre det til sit eget. I forbindelse med klargøring af huset indendørs vil der derfor også ofte skulle ses på nye hvidevarer og isenkram – nye maskiner eller nyere modeller, der passer til det moderne liv, man i dag også lever på landet. 

Hvis du derfor skal på udkig efter ny vaskemaskine, tørretumbler, køleskab, fryseskab, opvaskemaskine eller lignende hvidevarer, kan du med fordel lede brugt. Der kan nemlig være rigtig mange gode bud at hente, hvis du er på et budget og gerne vil gøre et rigtig godt køb.  

Udendørs – udstyr til haven

Når man vælger at flytte på landet, vil en stor og frodig have for mange være et af trækplastrene. Muligheden for selv at skabe en have, der både giver nytte og ser smuk ud, er én af de helt store grunde til at flytte ud af byernes lejligheder, og på landet får man rig mulighed for at eksperimentere med sine grønne fingre. 

Til havearbejdet hører der dog også en hel del haveredskaber til, så man kan vedligeholde og nyde sin have mest muligt. Det gælder for eksempel større eller mindre havemaskiner såsom en havetraktor, hvis man har store græsarealer, en brændekløver, en hækkeklipper, en løvsuger, en kædesav og andre lignende redskabsmaskiner, som kan komme på tale, når man skal vedligeholde en stor have på landet.

Udstyr til haven kan naturligvis også gælde de grønne ”byggematerialer” såsom planter, buske og træer eller et drivhus, som man kan dyrke sine egne afgrøder i. 

Sidst, men ikke mindst kan det også være havemøblerne, der vil være prikken over i’et, når det kommer til at nyde den flotte have, man har skabt. Der er god grund til at se sig om efter brugte havemøbler, for der er rigtig mange flotte modeller og billige havemøbler at komme efter, og der kan også her være gode penge at spare på havestole, en havesofa eller et flot loungesæt.